To fremtrædende borgmestre fra land- og yderkommunerne sætter nu KL under maksimalt pres i spørgsmålet om KL's rolle i forhold til den kommende udligningsreform. Det skriver NB-Økonomi.

Beskeden er kort og godt, at medmindre et borgmestermøde fredag støtter et bredt kommissorium for det kommende analysearbejde, så vil de se det som, at KL tager parti for de kommuner, som i dag nyder godt af det eksisterende udligningssystem. Det vil ifølge borgmestrene betyde, at arbejdet med en udligningsreform flytter fra eks. KL til et andet regi, som vil kæmpe for en bred analyse.

"Hvis KL ikke gør det, så er det det samme som at læne sig tilbage og sige, at det, der er i dag er fint - og så tager de parti for de kommuner, som eventuelt måtte sige, at vi ikke behøver at genbesøge vores finansiering i kommunerne. Som jeg hører det efterhånden, så er det en relativ lille kreds, der ikke synes, vi bør gøre noget," siger Mikael Smed (S), der er borgmester i Vordingborg Kommune til NB-Økonomi.

Presset kommer også fra borgmester Ole Vind (V) i Hedensted, der de seneste år er blevet en markant stemme for provinskommunerne.

"Mine forventninger er, at KL melder ud, at vi får brug for et bredt kommissorium. Det som jeg kalder et 360 grader kommissorium. Men jeg er da også bekymret for, at hvis KL ikke gør det, så kommer de til at udspille deres rolle i forhold til hele udligningsdebatten," siger han.

Det bemærkelsesværdige, at det netop er de to borgmestre sender så klar en advarsel til KL og landets øvrige 96 borgmestre bare to dage før et borgmestermøde skal tage stilling til KL's linje i forhold til den kommende reform af udligningssystemet. Det er almindeligt kendt, at netop de to borgmestre spillede en central rolle, da 50 borgmestre i efteråret i regi af Balance Danmark fremsatte krav om et bredt kommissorium.

Pres på KL fra mange sider

Selvom de politiske forhandlinger om en udligningsreform først går i gang i starten af 2028, så bliver rammerne for forhandlingerne fastlagt i en betænkning eller afrapportering fra det såkaldte Finansieringsudvalg under Indenrigsministeriet. Og det arbejde vil være styret af et såkaldt kommissorium, som regeringen vil fremlægge midt i 2025.

Ved 2020-reformen var en lang række af de mulige ændringer af udligningssystemet, som især provins- og yderkommunerne pressede på for reelt udelukket, fordi de ikke var blevet analyseret i den afrapportering, som kom fra Finansieringsudvalget.

"Jeg forventer helt klart, at KL som interesseorganisation for kommunerne melder sig ind i kampen denne gang, og på baggrund af de studiekredse kommer med en relativ tydelig melding på, at der er behov for et bredt kommissorium med deltagelse af flere objektive medlemmer og ikke kun nogle, der har interesser i, hvad udfaldet kan blive," siger Mikael Smed.

Kravet om et bredt kommissorium og frygten for sammenholdet i KL deler de to borgmestre med mange andre borgmestre. Det er således markant, at en række borgmestre til og udenfor citat de seneste måneder dels har udtalt kritik af, at KL ifølge deres opfattelse varetager vækstkommunernes interesser.

KL kan spille sig selv af banen

Flere kommuner er allerede gået sammen med Balance Danmark om et samarbejde om udligningen.

Tilbage i september samlede organisationen halvdelen af borgmestrenes underskrifter til et brev med et krav om, at der var behov for en "gennemgribende analyse" af kommunernes udligning, tilskud og finansiering.

Ole Vind forklarer med baggrund i netop samarbejdet med Balance Danmark, at KL bør komme på banen for sine medlemmer. Alternativet er, at KL hægtes helt af.

"Så kommer der til at køre noget uden for KL, som handler om udligning, og så er KL ikke en del af det. Det ville være ærgerligt, nu det er vores medlemsforening. Så tror jeg, at kommunerne vil dele sig lidt op i interesseområder. Det vil være trist for KL, hvis ikke de er meget markante i denne her debat," siger Ole Vind.  

Indtil videre har I blandt andet samarbejdet med Balance Danmark, det er vel en slags underorganisering? 

"Vi skulle starte et sted, og det har da været trist, at vi ikke kunne starte hos KL, men at vi skulle starte et andet sted," siger han.

Positiv overfor borgmesterstudiegrupperne

Ole Vind understreger dog, at han er positiv overfor KL's organisering af borgmesterstudiekredse, som i flere grupper er endt med at diskutere kommissoriet, selvom det ikke oprindeligt var meningen med grupperne.

"Det har været et godt træk, at KL har lavet borgmesterstudiegrupper. Jeg håber, at konklusionen på de studiegrupper bliver, at KL skal være meget aktive i hele denne her debat," siger Ole Vind.

Rebilds borgmester Jesper Greth (V) - som også har været positiv overfor studiegrupperne hos KL - er enig med sine borgmesterkollegaer i, at der er behov for at se hele vejen rundt om udlignings- og tilskudssystemet i et kommende kommissorium. Det burde være i alles interesse at se bredt på området, mener han. Ikke mindst for at skabe forudsigelighed i alle kommuner.

"KL skal jo gerne være dem, der skal samle os, selvom kommunerne kan være uenige på udligningen. For mig virker det som om, at de rundt omkring i kommunerne er blevet så modne, at vi godt er klar over, at der vil være nogle, der vinder og nogle, der taber. Nogle af dem som i dag vinder, virker til at være villige til at sætte noget af det over styr for netop at få en mere gennemsigtig og langsigtede muligheder i deres økonomi," siger Jesper Greth.

"Det skyldes, at vi godt ved, at når vi sidder ude i kommunerne, så de her udsving der kommer år til år - som vi i særdeleshed har set de seneste par år - de går jo ind og påtvinger os til at lave nogle indgribende beslutninger. Det er ikke godt hverken for demokratiet eller borgernes ve og vel i en kommune. Det bliver så uforudsigeligt, hvad der sker fra år til år, når økonomien varierer så meget."

Det er Mikael Smed fra Vordingborg helt på linje med.

"Stabilitet i kommuneøkonomien er et kodeord for os alle sammen," understreger han.