Vurderingen, der er udarbejdet af Elmann Advokatpartnerselskab, skulle blandt andet afdække, om lovgivningen om skærpet underretningspligt og tavshedspligt er blevet overholdt.

Vurderingen, der er udarbejdet af Elmann Advokatpartnerselskab, skulle blandt andet afdække, om lovgivningen om skærpet underretningspligt og tavshedspligt er blevet overholdt. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Centerchef fratræder efter advokaters kritik i sag om muligt overgreb

I Vordingborg Kommune har et eksternt advokatselskab gennemgået sagshåndtering i forbindelse med mistanke om et muligt overgreb i daginstitution og fundet en række kritisable punkter.

Udgivet: 14/01/2025

Del artiklen:

Centerchef for dagtilbud og skole i Vordingborg Kommune, Charlotte Grummesgaard Nielsen, fratræder nu efter, at uvildige advokater finder en række kritisable forhold i håndtering af mistanke om overgreb i en daginstitution i Præstø. Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Det er Elmann Advokatpartnerselskab der har undersøgt forløbet. De gik i gang i november, og skulle undersøge, om regler for skærpet underretningspligt og tavshedspligt er blevet overholdt.

"Advokatvurderingen peger på kritisable forhold i den pågældende sagsbehandling og fremhæver konkrete læringspunkter og mulige forbedringer, som Vordingborg Kommune nu vil arbejde målrettet med at indføre," står der i pressemeddelelsen.

Alvorlig sag

Kommunaldirektør understreger, at kommunen har skærpet fokus på beredskabsplaner, så alle ved, hvordan denne type sager skal håndteres.

”Advokatvurderingen peger på, at vi i denne sag ikke har håndteret mistanken om et muligt overgreb korrekt. Den kritik tager vi meget alvorligt, og der er taget de nødvendige personalemæssige skridt," siger kommunaldirektør Kristina Sloth og tilføjer:

"Derudover arbejder vi målrettet på at styrke kendskabet til vores beredskabsplaner, så alle ved præcist, hvad de skal gøre i forskellige situationer. Vores mål er at sikre en tryghed og sikkerhed for alle børn og forældre samt medarbejdere på børne- og ungeområdet. Det handler ikke mindst om, at kommunikationen til personale og forældre er klar i hele forløbet.”

Fakta

Vordingborg Kommune gennemfører bl.a. følgende af beredskabet på børne- og ungeområdet:

  • Erfaringsopsamling: Kommunen gennemgår de erfaringer, der er gjort, og præciserer områder i beredskabsplanen, hvor der har været uklarhed.

  • Ny handlingsguide: Kommunen udarbejder en konkret og brugervenlig guide til alle medarbejdere og ledere på børne- og ungeområdet som supplement til beredskabsplanerne.

  • Øget vidensdeling: Kommunen styrker arbejdet med at sikre kendskab til beredskabsplanerne, herunder afholdes der et stort orienteringsmøde for ansatte i dagtilbud i januar 2025, hvor målet er at skabe tryghed og klarhed for alle medarbejdere.

Kilde: Vordingborg Kommune

Udover centerchefen og også den daværende leder af den pågældende daginstitution i Præstø fratrådt, og kommunen har ikke yderligere kommentarer, da der er tale om personalesager, lyder det.

Sidst opdateret: 14/01/2025 - 09:40

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]