Anlægsrammen i 2025 er under massivt pres, forklarer flere borgmestre til NB-Økonomi. Hvis de skal sætte penge af til faglokaler og botilbud i henhold til økonomiaftalen, så vil det gå ud over andre anlægsprojekter, lyder det.

"I Høje-Taastrup er vi da enormt presset på anlægsrammen, og det er vi, fordi vi stadigvæk udbygger kapacitet på grund af den befolkningsvækst, vi har haft. Vi har været én af de kommuner i Danmark, som gennem flere år har haft den højeste befolkningsvækst. Det er jo ikke gratis, fordi der skal være daginstitutioner og skoler," siger Michael Ziegler (K), der er borgmester i Høje-Taastrup.  

Med økonomiaftalen i 2025 landede anlægsrammen på 20,3 mia. kr. Heraf er aftalen mellem regeringen og KL, at der skal bruges 900 mio. kr. til faglokaler til skolerne og 600 mio. kr. til botilbud. Dermed ender de reelle frie midler til anlæg på under det niveau, som kommunerne fik til anlæg midt under inflationskrisen i 2023 og 2024. Det viser et faktaark fra Finansministeriet.

Pengene til eksempelvis faglokaler er ikke bundet, så kommuner kan sagtens vælge at bruge pengene til noget andet. Men flere borgmestre forklarer, at de har tænkt sig at leve op til aftalen med regeringen, og de har derfor budgetteret med renovering af skoler og faglokaler. Men det betyder i praksis, at der ikke er råd til andre ting som idrætsfaciliteter og beredskab.

"Det er lige fra at tage cykelstier ud, vi har også annulleret projekter. Beredskab har vi desværre også måtte spare på. Vi vil meget gerne flytte en brandstation, og det bliver vi nødt til at vente med, fordi vi ikke har anlægsmidler," siger Helsingørs borgmester Benedikte Kiær (K), som forklarer, at kommunen også har været ramt af finansierinsgudfordringer, som der ikke blev rettet op på af regeringen.

Har ikke råd til at udfylde anlægsrammen

Flere kommuner er dog ramt af, at de slet ikke har råd til at udfylde anlægsrammen.

"Vores problem er mere, at få pengene til at strække til anlæg," siger Brønderslevs borgmester Mikael Klitgaard (V).

Samme kritik kommer fra Benedikte Kiær, som forklarer, at Helsingør har været helt ekstraordinært ramt af finansieringsudfordringer i 2025, som regeringen kun delvist rettede op på. Derfor er der heller ikke her råd til at fylde deres anlægsramme ud.

Mikael Klitgaard forklarer også, at det er svært at styre anlæg på årsbasis på den måde, når der pludselig kommer politiske ønsker som botilbud og faglokaler.

"Det er nogle gange svært, hvis man allerede har sat anlæg i gang at få dem stoppet op igen for at bruge dem på faglokaler eller botilbud," siger Klitgaard.  

Kommunerne har de seneste år generelt haft svært ved at overholde anlægsrammen, og de går derfor år efter år over anlægsrammen. Det har høstet kraftig kritik fra skiftende finans- og indenrigsministre.

"Jeg ser med alvor på, at kommunerne igen overskrider de budgetterede rammer for anlæg. Overskridelsen svækker troværdigheden om de aftalte anlægsrammer," udtalte finansminister Nicolai Wammen (S) eksempelvis i en pressemeddelelse forbindelse med de seneste offentliggjorte regnskaber for 2023.