Det er grundlæggende uholdbart, at 26 af de danske kommuner i to eller flere år ikke har haft finansiering til at udnytte de løft i servicerammen, som KL har aftalt med regeringen, siden udligningsreformen trådte i kraft i 2021.

Det siger Gentoftes borgmester Michael Fenger (K), som derfor mener det er afgørende, at der kommer en udligningsreform, som fordeler pengene i udligningssystemet mere retfærdigt.

"Vi har simpelthen et system, hvor utrolig mange kommuner bliver uretfærdigt behandlet. Og det synes jeg er en bombe under det samlede udligningssystem," siger Michael Fenger i et interview med NB-Økonomi.

Budskabet fra Fenger er også lidt af en bombe i debatten om den kommende reform af udligningssystemet. Udover at Gentofte er den kommune i Danmark, som betaler mest til udligningssystemet, så er det også markant, at Gentofte borgmesteren hermed støtter de fattigste kommuners kritik af, at pengene fra udligning ofte lander i kommuner, som udmærket kunne klare sig med mindre.

"Der skal ikke betales mere ind i udligningssystemet, det er fordelingen der går galt. Der er simpelthen nogen, der får for mange penge. Vi betaler alle sammen penge ind i kassen, kan man sige. Og de penge bliver så fordelt. Og der er der nogle kommuner, der har kæmpe store likviditetsbeholdninger, og andre har ikke penge til at fylde deres serviceramme ud. Serviceramme er jo nogle penge, du skal bruge til at få din hverdag til at fungere. Man kan udsætte nogle anlæg, det kan gå lidt op og ned, Men du kan jo ikke lade være med at betale skolelærerens løn."

Når Michael Fenger skal pege på, hvem der får for mange penge, så er hans svar meget enkelt, at det er alle de kommuner, som får markant flere penge, end de må bruge på service, anlæg og overførsler.

"Der er simpelthen nogen, der får for mange penge, og det betyder, at nogle kommuner har kæmpe store likviditetsbeholdninger, og andre har stort set ingen."

På spørgsmålet om det er Københavns Kommune han først og fremmest tænker på siger Fenger, "at det er det også".

Hovedstadsalliancen er død

Gentofte borgmesteren har ingen indvendinger mod en konklusion om, at han med sine udtalelser viser, at alliancen mellem alle hovedstadskommunerne fra udligningsreformen i 2020 er fortid.

"Problemerne i udligningssystemet er ikke et spørgsmål om øst mod vest eller hovedstadsområdet versus resten af landet. Retorikken var meget skarp under sidste udligningsreform, og jeg håber ikke, der igen går politik i at ramme nogle bestemte kommuner omkring København," siger Michael Fenger.

Gentofte Kommune endte som en af de største tabere ved udligningsreformen i 2020, og derfor måtte kommunen hæve skatten med over 1,4 procent. Derfor opfatter Fenger det som uretfærdigt, hvis det endnu engang er Gentofte der skal betale.

"Det vil være forrykt, hvis vi ender i en diskussion om, at de rige bare skal betale mere. Altså, vi betaler jo ekstremt samtidig med, at der er penge nok i systemet nu, og man kan jo også se i forhold til, hvor mange penge Gentofteborgerne i gennemsnit har til rådighed, så er det jo ikke sådan, at vi svømmer i penge," siger han.

Klar til opgør med selskabsskattefordeling

Selvom Gentofte er en af de otte kommuner i Danmark, som tjener mest på selskabsskat, så siger Michael Fenger, at det ikke er holdbart i længden med et system, hvor næsten 80 kommuner via balancetilskuddet skal betale for, at 18-20 kommuner får en gevinst. Det gælder ikke mindst med udsigten til, at nogle få kommuner vil få en kæmpegevinst fra Novo.

"Hvis vi ikke laver om på det, ender det jo bare med at skabe en ny ulighed i kommuneskat, der er baseret på likviditet For så er der sådan nogle som København, Gladsaxe og Ballerup, Odense og Billund der har rigtig store cashflow. De kan jo kun komme af med pengene, hvis de sætter skatten ned," siger han, og påpeger at København nu har en lavere skat end Gentofte, og at København snildt kan sætte deres kommuneskat endnu længere ned.

”Der skal fortsat være incitamenter til at føre en aktiv erhvervspolitik, så jeg forestiller mig ikke 100 % udligning på selskabsskatten, men der er brug for markante ændringer,” siger han.

Uligheden truer det kommunale sammenhold i KL

Når Michael Fenger skal forklare paradokset i, at han vil lave om på et udligningssystem, som trods alt sikrer Gentofte en solid økonomi, så vender han igen og igen tilbage til spørgsmålet om, at det nuværende system ikke er bæredygtigt - ikke mindst for sammenholdet mellem kommunerne i KL.

"Mit hovedsynspunkt er, at der er penge nok i systemet til, at du kan fordele dem ordentligt. Hvis vi ikke gør det, så vil det være en langsigtet bombe under hele KL-systemet. Hvorfor skulle de kommuner, som bliver uretfærdigt behandlet fortsætte med i en forening, som de ikke får hjælp af?"

Michael Fenger mener derfor, at det er i KL's samlede interesse, at man prøver at opstille et antal modeller for at se, hvordan man kan sikre et mere retfærdigt system.

Vigtigt med stabilitet

Udover at systemet skal være mere retfærdigt, så mener Michael Fenger også, at det er afgørende at få mere stabilitet i systemet. Han peger på, at Gentofte eksempelvis i år pludseligt har mistet 85 millioner kroner på grund af de kaotiske forhold omkring ejendomsbeskatningen og den kommunale udligning.

Samtidig har Gentofte stort set ikke fået andel i de 700 millioner kroners kompensation fra staten på grund af kommunens høje beskatningsgrundlag. Han peger også på kommuner som Helsingør og Frederiksberg, der har oplevet store og pludselige negative stød fra den kommunale udligning.

"Systemet er uretfærdigt, og det passer ikke til den måde, man driver en kommune på. Det er ikke et eller andet et-årigt projekt, vel? Altså vi har de samme børn, vi har de samme ældre, og derfor duer det ikke, at man pludseligt mister 100 millioner kroner et år. Man er nødt til at lave et system, der passer til virkeligheden, og det her er ud af trit med virkeligheden."

Michael Fenger mener derfor, at et nyt system bør have en pulje, der udligner meget store og pludseligt tab.

"Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at man fra det ene år til det andet lige pludselig bliver 100 millioner fattigere, fordi regnemaskinen siger det. Det nuværende system giver en rutsjebanestyring af en økonomi, og det generer nogle borgere, og det giver ikke mening."