Minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin (V), kalder på skærpelse af kommuners mulighed for at godkende nybyggeri i områder med risiko for oversvømmelse. I en aftale mellem regeringen, de Konservative og Dansk Folkeparti fra oktober, vil politikerne ændre i planloven, så blandt andet nybyggeri i disse områder indskærpes og der tages højde for klimatilpasning.

Ifølge ministeren er det problematisk, når det er op til de enkelte kommuner at vurdere, hvornår risikoen er for stor, da der kan være stor variation i konklusionerne på tværs af landet.

"Det er netop det, vi gerne vil lave om. Vi vil sikre, at der er ensartethed på tværs af kommunerne, så vi får det samme datamateriale at arbejde med. Vores planlovsaftale er skruet så smart sammen, at vi tillader mere byggeri der, hvor det er ufarligt, mens vi strammer op, hvor det er farligt, og hvor der er risiko for oversvømmelse," siger Morten Dahlin til DR.

Ifølge ministeren bliver det derfor et krav, at der kan skabes de tilstrækkelige afværgeforanstaltninger de steder nær vandet, hvor der i fremtiden skal bygges.

"Man har en forpligtelse som kommune til at være opmærksom på, at der tænkes diger eller andre foranstaltninger ind. Vi har ikke en interesse i som samfund at tillade dyrt byggeri, der bliver oversvømmet hvert eller hvert andet år. Det skal man tænke over som kommune," siger Morten Dahlin til DR.

I aftaleteksten fra oktober står der blandt andet, at når det er op til de enkelte kommuner, hvilke parametre og metoder samt data man tager udgangspunkt i, når risikoen skal vurderes.

"Det uensartede grundlag for kommunernes udpegning af fareområder kan endvidere vanskeliggøre kommunalt samarbejde om relevante afværgeforanstaltninger," står der i aftaleteksten.

Forebyggelse frem for erstatning

Formandsskabet i De Økonomiske Råd kom i december med deres årlige miljøøkonomiske rapport. Her peger de på, at netop forebyggelse og klimatilpasning skal prioriteres, da det er mere økonomisk forsvarligt end at sende akutte statslige tilskud ud til kommuner, der rammes af stormflod og andre naturhændelser, som kan forebygges. I stedet bør lovgiverne fastlægge klare retningslinjer og overveje at etablere en kommunal forsikringsordning.

Her tog de udgangspunkt i statens tilskud på 125 millioner kroner, der kunne søges af kommuner, som blev ramt af stormfloden i oktober 2023.

Staten tilbød at støtte op til 25 procent af de kommunale udgifter, men sådan en reaktion på en ødelæggende begivenhed skaber samtidig en risiko for, at kommunerne fremover vil underinvestere i forebyggelse, vurderer de økonomiske vismænd.

"Stormflodspuljen er et eksempel på, at staten griber ind med kompensation for skader ved en katastrofebegivenhed på trods af, at politikken inden hændelsen var, at borgere og kommuner i de udsatte områder selv skal sikre sig mod oversvømmelse," skriver de og advarer mod at skabe en forventning om, at staten altid vil hjælpe ved stormflodshændelser, da det vil mindske kommunernes incitament for at håndtere risikoen.

Netop økonomien indgår i aftalen mellem regeringen og partierne fra oktober, hvor de ønsker ændring af planloven, hvor partierne er enige om, at samfundsøkonomien skal indgå i vurderingerne og afværgeforanstaltningerne.