Kun 25 kommuner har haft fødselsoverskud det forgangne år. For 15 år siden oversteg antallet af nyfødte antallet af døde i 50 ud af landets 98 kommuner.

Tallene er udtryk for to tendenser. Den ene er, at børnefamilierne koncentreres i færre kommuner omkring de største byer, mens befolkningen ældes i landkommunerne.

Den anden tendens er, at jordemødrene ikke længere har mere at lave end bedemændene her til lands. Siden 2022 har Danmark samlet set haft et fødselsunderskud, hvilket skyldes en kombination af faldende fertilitet, og at de store efterkrigsgenerationer efterhånden har nået en høj alder.

Udviklingen kommer til udtryk som en øget demografisk ubalance. De 25 kommuner med fødselsoverskud ligger primært i klynger omkring København og Aarhus.

Den største forskel på antallet af fødte og døde er i Københavns Kommune, hvor der det seneste år kun døde 38 personer, for hver 100 der kom til verden. Også i Aarhus, Frederiksberg, Høje-Taastrup og Ishøj kommuner gælder det, at dødsfaldene kun når op på 60 procent af antallet af fødte.

På den anden side er der i 13 kommuner dobbelt så mange dødsfald som fødsler - med de små ø-kommuner som de mest ekstreme eksempler fulgt af Odsherred og Lolland.

NB-Kommune har sammenlignet det seneste års lokale fødselsover- og underskud med tallene fra 2008-09. På kortet herunder er kommunernes position sat i forhold til det nationale fødselsoverskud for 15 år siden og det nationale fødselsunderskud inden for de seneste 12 måneder.

I denne periode er fødselsoverskuddet vokset i de fire største byer, ligesom der er sket voldsomme skred i retning af flere småbørn relativt til antallet af ældre i kommunerne på den københavnske vestegn.

Fødsler og dødsfald er en meget grov måde at opgøre demografi på, da den ikke tager hensyn til flyttemønstre, der betyder, at mange børn vokser op i andre kommuner, end hvor forældrene boede, da børnene kom til verden.

Derfor er en høj andel af landets nybagte forældre ikke nødvendigvis ensbetydende med, at daginstitutioner og skoler skal udvides, da det afhænger af, om børnefamilierne bliver boende eller søger ud til områder, hvor kvadratmeterpriserne er lavere. Københavns Kommune præges af forældrefraflytning og er for eksempel i gang med at lukke daginstitutioner, da børnetallet er begyndt at falde. Omvendt forstærker flyttemønstret behovet for at bygge eller udvide skoler i de kommuner, der modtager mange tilflyttere - især hvis disse hører til blandt dem, hvor der også fødes mange børn.