Sådan har kommunernes andel af indvandrere og efterkommere udviklet sig siden 2014
Særligt i to dele af landet er indvandrere og efterkommeres andel af den samlede befolkning steget meget de seneste ti år. Se udviklingen i din kommune her.
Udgivet: 10/12/2024
Antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark er steget med 50 procent siden 2014. De godt 940.000 indbyggere i landet, der ikke har "dansk oprindelse" efter Danmarks Statistiks definitioner fordeler sig ganske ujævnt.
NB-Kommune har sammenlignet tallene fra rapporten "Indvandrere i Danmark 2024", der udkom i mandags, med den tilsvarende publikation fra 2014.
Det står klart, at mange kommuner, der i forvejen havde en høj koncentration af indvandrere og efterkommere, har gennemgået de største forandringer i befolkningssammensætningen.
Vallensbæk er gået fra at være en kommune, hvor færre end hver femte var indvandrer/efterkommer, til nu at have en andel på 34 procent. Glostrup, Brøndby, Ishøj og Høje-Taastrup kommuner er også noteret for en stigning på over 10 procentpoint i det seneste årti, der har været kendetegnet ved flygtningestrømmen fra især Syrien i 2015, ankomsten af ukrainere i 2022 og øget tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft.
Også kommunerne i den sydlige del af Jylland har relativt store forøgelser, når der måles på andelen af indvandrere og efterkommere.
Omvendt ligger kommunerne i Fyn, Nordjylland og store dele af Sjælland uden for hovedstadsområdet under den gennemsnitlige vækst på 4,7 procentpoint. I Dragør, Svendborg og Fanø kommuner er andelen af folk, der kategoriseres som indvandrere eller efterkommere, steget med under to procentpoint siden 2014.
Fakta: Danmarks Statistiks definitioner af herkomstgrupper
Indvandrer: En person, der er født i udlandet, og hvor ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke er oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, registreres vedkommende som indvandrer.
Efterkommer: En person, der er født i Danmark, og hvor ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis blot én af forældrene er født i Danmark og opnår dansk statsborgerskab, vil personen fremadrettet blive registreret som værende af dansk oprindelse.
Dansk oprindelse: Personer med dansk oprindelse er personer - uanset fødested - der har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i Danmark, opfattes den pågældende som person med dansk oprindelse.
Vestlige eller ikke-vestlige lande
62 procent af væksten kan henføres til indvandrere/efterkommere fra ikke-vestlige lande, hvortil også Ukraine regnes.
Men det er værd at bemærke, at væksten i et fåtal af kommunerne drives frem af personer fra vestlige lande. Det gælder blandt andet i Københavns Kommune, hvor det i langt højere grad end omegnskommunerne er beboere fra europæiske lande, som giver byen et internationalt præg.
Også i Aabenraa, Halsnæs, Hedensted og Varde samt flere af de små ø-kommuner skyldes væksten primært indvandrere/efterkommere fra vestlige lande.
I kommuner som Rudersdal, Hørsholm og Aalborg skyldes den relativt beskedne vækst i andelen af indvandrere/efterkommere næsten udelukkende en øget andel personer fra ikke-vestlige lande. I Aalborg er andelen af personer fra vestlige lande sågar faldet i løbet af de seneste ti år.
Et overblik over andelen af indvandrere/efterkommere i kommunerne i 2024 kan findes i artiklen, som vi bragte i går.
Vestlige og ikke-vestlige lande
Disse lande hører med til “vestlige lande”: Alle lande i EU samt Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Storbritannien, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand.
Ikke-vestlige lande: Alle øvrige lande.
Kilde: Danmarks Statistik
Sidst opdateret: 10/12/2024 - 11:25












































