Store forskelle i kommunernes anlægsudgifter
I København har anlægsudgifterne de sidste tre år været 15 gange højere per indbygger end på Langeland. Trods den store forskel er likviditeten faldet i samme takt i begge kommuner. Se anlægsudgifterne og sammenhængen med likviditetens udvikling for din kommune.
Udgivet: 29/11/2024
Der er store forskelle på anlægsudgifterne på tværs af kommunerne, og i hvilket omfang anlægsniveauet påvirker likviditeten. Nogle kommuner kan have anlægsudgifter, der er 10-15 gange så høje som andre kommuner, uden at likviditeten falder.
Det viser beregninger på baggrund af de kommunale regnskabstal fra Danmarks Statistik og de Indenrigsministeriets kommunale nøgletal.
Forskellen afspejler blandt andet, at en række kommuners finansiering overstiger deres andel af servicerammen, og at de derfor har et råderum på anlægssiden, mens andre kommuner knap kan udnytte servicerammen.
Anlægsniveauet hænger også sammen med, at befolkningsvæksten er højere i nogle kommuner, og at der derfor kan være brug for at udbygge skoler, daginstitutioner osv.
I kortet herunder kan du se de gennemsnitlige anlægsudgifter pr. indbygger i de seneste tre år for hver kommune. Anlægsniveauet har været særligt højt i en række hovedstadskommuner samt i flere østjyske kommuner, især i trekantsområdet. Mange kommuner med høj befolkningstilvækst har et naturligt højt behov for anlæg, hvilket afspejler sig i tallene - det gælder eksempelvis i Høje-Taastrup, Brøndby og Silkeborg.
Det er værd at bemærke, at anlægsudgifterne per indbygger i Aarhus, Aalborg og især i Odense har været relativt lave på trods af stigende folketal.
Artiklen fortsætter under kortet.
Anlægsniveauet påvirker kassen
Et højt anlægsniveau vil have betydning for likviditeten, men i nogle kommuner er kassen vokset, selvom der er blevet brugt flere penge på anlæg end gennemsnittet. I plottet herunder kan du se de gennemsnitlige anlægsudgifter 2020-23 i forhold til likviditetsændringen i samme periode.
I øverste højre hjørne er der enkelte kommuner, hvor likviditeten er vokset, samtidig med at anlægsniveauet har ligget højt. Det er Fredericia, Middelfart og Kolding kommuner i trekantsområdet, samt Ballerup, Hillerød og Holbæk kommuner på Sjælland.
I nederste venstre hjørne ligger kommunerne med lave anlægsudgifter, men hvor likviditeten alligevel er faldet. Det er blandt andet Langeland, Kerteminde og Tårnby kommuner.
Sådan har vi gjort:
Fra Danmarks Statistiks tabel REGK11 er trukket anlægsudgifter pr. indbygger på hovedkonti 0 og 2-8 excl. ældreboliger for årene 2021-23. 2021 og 2022 er pl-reguleret til 2023-niveau med anlægs-pl’en.
Fra Kommunale Nøgletal er hentet ultimolikviditeten 2020 og 2023.
Sidst opdateret: 02/12/2024 - 11:51












































