Med en tilføjelse i offentlighedsloven kan myndigheder, herunder kommunerne, nemmere beskytte ansattes identitet i aktindsigter, hvor de har chikanøse hensigter. I KL tager de godt imod ændringen som har til hensigt at beskytte ansatte i en tid, hvor der ses en stigning i chikane og trusler mod offentligt ansatte.

I KL har man fulgt forslaget, som i første omgang kom i 2022, løbende og også bidraget med høringssvar i processen. I dag byder KL den endelige tilføjelse i loven, som trådte i kraft i sommer, velkommen.

”Vi ser positivt på, at man kan undtage ansattes navne fra aktindsigt, når det vurderes, at hensigten er chikane, vold eller trusler. Kommunerne oplever, at nogle ansatte med borgerkontakt bliver udsat for chikane og trusler - også digitalt - i forbindelse med, at de udfører deres arbejde. Her skal vi naturligvis gøre, hvad vi kan for at beskytte de medarbejdere,” oplyser juridisk chef i KL Pernille Christensen i et skriftligt svar til NB-Kommune.

”Vi mener, at udgangspunktet bør være, at der er fuld åbenhed, da relationen mellem borgere og forvaltning skal bygge på tillid. Men det skal være trygt at gå på arbejde, og der kan være tilfælde, hvor det er nødvendigt at fritage nogle ansatte fra at få deres navn udleveret. Det er et vigtigt hensyn. Det handler altid om at finde den rette balance i spørgsmål om aktindsigt, og den synes vi, at man har ramt her,” tilføjer hun.

Rigtig balance

Også advokat og partner i Horten med speciale i offentlig ret, Rikke Søgaard Berth, mener, at balancen er godt ramt.

"Jeg synes, at når man ser på lovforarbejderne, så ser det helt fornuftigt ud, fordi man, når man træffer sådan en afgørelse som myndighed og giver afslag på aktindsigt under henvisning til chikanereglerne, så skal man jo begrunde det. Og der kan man sige, at de almindelige forvaltningsretlige regler understøtter borgerens retssikkerhed," siger hun til NB-Kommune.

Hvilken effekt tilføjelsen kommer til at have i praksis, er endnu for tidligt at konkludere.

Rikke Søgaard Berth fremhæver, at hun ikke foreløbigt kender til sager, som er afgjort med henvisning til tilføjelsen, og at der først bliver en tydelig retspraksis, når de første klagesager kommer. Her vil blandt andre Ankestyrelsen og Folketingets Ombudsmand skulle tage stilling.