Emil Blücher er Liberal Alliances første og, indtil videre, eneste borgmester.

Emil Blücher er Liberal Alliances første og, indtil videre, eneste borgmester. - Foto: Solrød Kommune

Borgmester efter partisucces: "Liberal Alliance er jo ikke et typisk kommunalt parti"

Da Emil Blücher i 2021 fik et fantastisk valg i Solrød Kommune, så var det på trods af Liberal Alliance. Med et år til kommunalvalget og vind i de politiske sejl, står partiet til stor fremgang. Borgmester mener, det vil kræve et større arbejde at få gjort partiet kommunalt.

Udgivet: 15/11/2024

Luna Skovhus

Journalist

Del artiklen:

Når Liberal Alliance stiller sit kandidathold klar til kommunalvalget i næste kommunalvalg, så vil det være større og til stede i flere kommuner end i 2021.

Sådan lyder det fra partiets borgmester i Solrød Emil Blücher, der fortæller, at stemningen op mod kommunalvalget er god.

Og det er ikke så underligt, for der har i den grad været vind i Liberal Alliances sejl denne valgperiode.

I går kunne NB-Kommune skrive, at partiet har fået 33 nye byrådsmedlemmer i valgperioden, mens at partiet nu er repræsenteret i 33 kommuner, mod de fem som de opnåede valg i ved KV21.

Med sig har de nye byrådsmedlemmer bragt en anden forståelse for, hvordan man organiserer sig som kommunalt parti. Det er noget, der har manglet i Liberal Alliance, fortæller Emil Blücher.

"Liberal Alliance er jo ikke et typisk kommunalt parti, som for eksempel Konservative, hvor man er vant til at have borgmesterposter og har et helt maskineri kørende i baggrunden," siger han og forklarer, at partiet nu forsøger at få en organisering på plads, hvor der er et netværk for de folkevalgte: "Den opgave bliver kun, forventer vi, endnu større på den anden side af kommunalvalget"

Der er endnu ikke konkrete tal på, hvor mange kandidater og i hvor mange kommuner partiet kommer til opstille, men ambitionen er at komme ud hele landet.

Valgt på trods af Liberal Alliance

Hvor Liberal Alliance liger nu rider på en bølge af landspolitisk succes, så var virkeligheden en ganske anden i 2021, da partiet fik det Emil Blücher karakteriserer som et 'katastrofevalg'.

Alligevel lykkedes det partiet at få enkelte solstrålehistorier ude i kommunerne.

Emil Blücher er en af dem. Efter kommunalvalget kunne han ikke tage borgmesterkæden om halsen som den første fra Liberal Alliance nogensinde, han kunne også bryste sig af at have kommunens højeste stemmetal og sætte sig i spidsen for en tremandsgruppe.

"Hvis man tager sidste kommunalvalg, så fik Jens Meilvang i Norddjurs, Mikkel Dam i Faxe, og jeg i Solrød 81 procent af partiets stemmer personligt på os," siger han.

Ifølge Emil Blücher var Liberal Alliances få kommunale succeser et udtryk for, at valget var personbåret, og at han og de to andre stemmeslugere havde formået at opbygge et navn, der fik bredere ud end partiet.

"Jeg vil vove den påstand, at hvis vi tre havde stillet op for en lokalliste sidste gang, så havde vi nok fået et endnu bedre valg," siger han.

"Vi blev ikke valgt på grund af Liberal Alliance, vi blev valgt på trods af Liberal Alliance"

Fik du læst?

Tre år efter 'katastrofevalg' er Liberal Alliance mere end firedoblet i kommunerne

Sidst opdateret: 15/11/2024 - 09:45

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]