Politikerne i Borgerrepræsentationen besluttede 10. oktober, at den omdiskuterede Harrestrup Å Skole skal deles op i tre skoler.

Dog ikke i skoler med alle klassetrin, men derimod kommer der to indskolingsskoler og en udskolingsskole, når den tredje skole er færdigbygget om nogle år. Blandt andet pga. socioøkonomi og færre elever i udskolingen opdeler man i dette format.

"Vi skal aldrig bygge skoler med over 1.000 elever igen. Det her har kostet voldsomt meget lidelse og mange konflikter. Men nu er det trods alt bedre at have håb mod den nye løsning frem for at have en fortsat forventning om fortsat konflikt," siger en af politikerne bag forslaget, Gorm Gunnarsen (EL) til NB-Kommune.

Han er næstforperson i Børne- og Ungdomsudvalget og kom med forslaget efter en lang periode med mistrivsel og utilfredse forældre.

"Vi ser en sammenhæng mellem skolers størrelse og mistrivsel. Det er mere op ad bakke, der er mere støj, og det er sværere for eleverne, og derfor har det for mig, siden jeg blev en del af udvalget, at vi ikke skal have så store enheder. Det er efterhånden også hovedstrømmen," tilføjer han.

Omdiskuteret kæmpeskole

Harrestrup Å Skole i Københavns Kommune har været noget omdiskuteret. Man skabte den kæmpe skole i 2022 ved at samle Lykkebo Skole og Kirsebærhavens Skole med i alt 1.200 elever og skabe ét skoledistrikt. Planen var, at skolen skulle udvides med en tredje afdeling for udskolingen i 2026.

Man ønskede dengang at samle faglighed og dermed lave en skole med høj kvalitet, dog endte det med et noget andet udfald.

"Enhedslisten havde stemt imod kæmpeskolen, og da den åbnede efter coronanedlukningen, opstod der en masse støj, trivselsmålingerne var horrible og for de ansatte var det nærmest kommunens værste arbejdsplads. Så vi overvejede, hvad vi kunne gøre, og det politiske handlerum er netop at tage stilling til skolens struktur og altså størrelse," forklarer EL-politikeren.

Derfor kom forslaget altså om opdelingen, og det var i offentlig høring i ti uger, hvor man modtog 130 svar fra blandt andre forældre, skoleledelse, elevråd og lærere, der fremsatte et entydigt ønske om at opdele skolen - blandt andet for at få en nærmere forbindelse til ledelsen og for at imødegå lærerflugt og mistrivsel.

Mange ønsker i høringssvarene, at skolerne skal være separate helhedsskoler med undervisning fra 0. til 9. klasse, men det brede politiske flertal ønsker at bevare planerne om, at den kommende skole, der skal bygges i Valby, skal rumme udskolingsklasserne fra de to opdelte skoler.

Gunnarsen forklarer, at der var tre grunde til, at forslaget blev, som det gjorde.

Først, at det var det, som der var størst sandsynlighed for at kunne få stemt igennem. Dernæst, at kvarteret er "tyndt på toppen", hvilket vil sige, at der er dobbelt så mange elever i de mindste klasser, da det er områder med for eksempel mange små boliger, så folk flytter væk, når de har fået flere børn. Og sidst, så vil man gerne lave et attraktivt ungemiljø, hvor der tilbydes de ældste i syvende-niende klasse vidtgående fritidstilbud og af kvalitet.

Demografiske hensyn

Opdelingen afspejler i høj grad den tidligere distriktsinddeling, inden skolerne blev sammenlagt, hvor man ønsker at skabe en lige fordeling af elever i forhold til antal og socioøkonomi.

"Vi har jo ønsket en høj grad af social integration, og det har en vis vægt i Enhedslisten, og vi har en budgetbevilling som gør, at social klasse fylder ret meget. Dog er vores løfteevne horribel for personer, som kommer fra uddannelsesfremmede baggrunde," siger Gorm Gunnarsen.

Altså har man taget stilling til socioøkonomi i forslaget, som endte med at blive vedtaget med 49 stemmer for (EL, S, K, V, ALT, LA og DF). De radikales fem medlemmer undlod at stemme, da partiet ønsker, at man undersøger, om det vil være mere optimalt at lave tre skoler med alle klassetrin.