KL har mandag offentliggjort en ny udgivelse, der over 130 sider tegner et grundigt billede af de centrale udviklingstendenser, der påvirker velfærdssamfundet.

I "Velfærdssamfundet belyst" sættes blandt andet fokus på danskernes stigende rigdom og den ulige vækst i det private og offentlige forbrug.

“Som samfund skal vi virkelig passe på, at vi ikke tager velfærden for givet. Det gælder særligt i disse år, hvor den danske velfærdsmodel i stigende grad er under pres. Et pres, vi allerede er begyndt at se konsekvenserne af: borgernes opbakning til den danske velfærdsmodel daler, og dem, der har råd, vælger i stigende grad den fælles velfærd fra og begynder selv at købe ydelser,” siger KL-formand Martin Damm om tendensen, som han mener, gør det nødvendigt, at vi som samfund tager en grundig samtale om den fremtidige retning.

”Også så danskerne ved, hvad de kan forvente af velfærdssamfundet. For hvis vi vil styrke og udvikle den danske velfærdsmodel, kræver det politiske valg og prioriteringer,” siger Martin Damm i en pressemeddelelse.

I kapitlet "Den dobbelte virkelighed" skitserer KL et "velfærdsgab", der er opstået, fordi væksten i det private forbrug siden 2010'erne klart har oversteget det offentlige forbrug, efter at vækstkurverne indtil da havde fulgtes ad.

For at bremse den offentlige vækst har det været en forudsætning, at kommunerne ikke øger serviceniveauet. KL pointerer imidlertid, at danskerne ikke nødvendigvis vil opleve et uændret serviceniveau som godt nok, i takt med at befolkningen bliver rigere.

"Forskellen på udviklingen i det private og offentlige forbrug er vigtig. Jo større forskel, jo større afstand vil der alt andet lige være mellem folks forventninger og den service, de modtager. Forskellen har været stor op igennem 2010’erne og vil fortsætte med at være stor. Billedligt talt er der opstået et gab mellem velstand og velfærd i 2010’erne, og det gab vil fortsætte med at åbne sig mellem de to former for forbrug," skriver KL i rapporten.

Regeringen planlægger ifølge KL efter en årlig offentlig forbrugsvækst på 0,6 pct. pr. bruger frem mod 2040, mens det private forbrug pr. borger forventes at vokse med 1,7 pct. om året.

Også manglen på arbejdskraft og den stigende mængde af statslige regler og administration bliver belyst i udgivelsen, som kan findes her.