De unge kan som digitalt indfødte nemt undgå blokeringer ved at bruge deres mobildata.

De unge kan som digitalt indfødte nemt undgå blokeringer ved at bruge deres mobildata. - Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix

Blokering af hjemmesider på skoler kan ikke alene løse digitale udfordringer

Børn i folkeskolen kan nemt omgå blokeringer af hjemmesider, og man bør overveje mindre skærm i de små klasser, mener Ungeråd.

Udgivet: 01/11/2024

Rebecca Mai Nilsson

Redaktør

Del artiklen:

Københavns Kommune har fulgt trop efter Aarhus Kommune og har stemt for at blokere for udvalgte hjemmesider på skolernes internet.

Dog er det ikke sikkert, at beslutningen vil få den ønskede effekt. I hvert fald ikke, når man spørger Ungerådet i København.

"Undervisningen er forandret og foregår i høj grad online. Derfor er det også et vilkår for undervisningen at man ikke reelt ved, i hvilken grad eleverne er til stede. Som en løsning på dette problem vil politikerne blokere bestemte hjemmesider," oplyser Ingrid Bo Rahbek, talsperson for Ungeråd KBH i et skriftligt svar til NB-Kommune.

Ikke tilstrækkeligt

Talspersonen uddyber, at denne løsning ikke kan stå alene i kampen mod digitale forstyrrelser i klasselokalerne.

"Blokering af hjemmesider er dog ikke alene en tilstrækkelig løsning, da nutidens ungdom er hjemmevante på nettet og derfor nemt kan omgå disse blokeringer."

Dette forbehold var også taget med på Børne- og Ungdomsudvalgets møde, hvor man vedtog modellen.

Fik du læst?

Politikere valgte bydækkende model i kampen mod digitale forstyrrelser

Ungerådet mener blandt andet, at børnene skal undervises i god digital adfærd i stedet og dette vil have en forebyggende effekt.

"Politikerne skal sigte efter mere holdbare løsninger, så undervisningen tilpasses den moderne virkelighed. Det kan blandt andet være mindre undervisning med skærm i de mindste klasser og et større fokus på fornuftige studievaner i de største klasser. På den måde kan eleverne rustes til at tage ansvar for egen læring og selv fravælge digitale distraktioner," skriver talspersonen fra Ungeråd KBH.

Sidst opdateret: 01/11/2024 - 11:30

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]