Kommunerne kan se frem til, at det igen i år kan blive lidt nemmere at få driftsbudgetterne til at strække, end det var forventningen ved budgetlægningen. Det hænger sammen med, at priserne efter alt at dømme stiger langsommere, end prognosen sagde ved midtvejsreguleringen.

I Økonomisk Redegørelse fra maj var prognosen for inflationen på 2,1 procent, og det var grundlaget for midtvejsreguleringen af kommunernes økonomi i 2024. I august blev prognosen nedjusteret til 1,8 procent, og de efterfølgende måneder har prisudviklingen været afdæmpet og peger i retning af en endnu lavere inflation i 2024.

Hvis inflationen skulle blive for eksempel 1,6 procent og altså et halvt procentpoint lavere, end kommunernes økonomi er reguleret i forhold til, vil det frigøre et varigt ekstra råderum på 300-350 mio. kr. Det viser en simpel beregning, som NB-Økonomi har foretaget med udgangspunkt i tidligere beregninger fra KL.

Pris- og løn-reguleringen af kommunernes serviceramme sker kun én gang i budgetåret ved midtvejsreguleringen og bliver ikke efterreguleret, når den endelige prisstigning kan beregnes. Det betyder, at kommunerne beholder en eventuel gevinst, ligesom de selv har skullet håndtere et tab. Det var tilfældet i 2022, hvor budgetterne blev udhulet med i omegnen af 1,9 mia. kr.

En eventuel gevinst i 2024 kommer oveni gevinsten fra 2023 på 600-700 mio. kr.