Den kommende arbejdspligt, som torsdag førstebehandles i folketingssalen, forventes at medføre en markant stigning i antallet af klagesager.

Ankestyrelsen vurderer i et høringssvar, at indførelsen af 37 timers arbejdspligt for aktivitetsparate borgere vil medføre omkring 545 flere klagesager og en merudgift på 2,4 millioner kroner til styrelsen om året. Det skyldes en forventet tilgang på cirka 200 sager årligt som følge af arbejdspligten ud fra en forventning om, at 1 procent af de 22.000, der oprindeligt var i målgruppen, ventes at klage over aktiveringen på årsbasis.

Det skriver NB-Beskæftigelse.

Efterfølgende er antallet af kontanthjælpsmodtagere, der forventes at blive omfattet af arbejdspligten, dog blevet nedskrevet fra 22.000 til 13.000. Ankestyrelsen oplyser til NB-Beskæftigelse, at det kan få betydning for de økonomiske konsekvenser for klagesagsbehandlingen i Ankestyrelsen, at målgruppen er blevet reduceret.

Ifølge styrelsen vil klagerne bl.a. omhandle fritagelse fra arbejdspligten, vejledning og opkvalificering samt transportudgifter.

I et høringsnotat bemærker Beskæftigelsesministeriet og Udlændige- og Integrationsministeriet, at man vil følge udviklingen tæt og at der foregår en tæt dialog mellem Social- og Boligministeriet og Ankestyrelsen om det forventede antal klager.