Danske kommuner og regioner har investeret flere hundrede millioner kroner i værdipapirer, som danske pensionsselskaber eller FN ellers har sortlistet som problematiske investeringer.

Det viser en ny database, som mediet Danwatch og Gravercentret - Danmarks center for undersøgende journalistik - står bag.

Folkene bag databasen har for første gang kortlagt Danmarks 98 kommuner og fem regioners investeringer. Samlet set har de investeret i over 140.000 værdipapirer for 66,7 milliarder kroner. Ud af dem er 414 millioner kroner placeret i 5.133 værdipapirer, der betragtes som problematiske. Heraf tegner 75 kommuner sig for 354 mio. kr., mens fire regioner har sortlistede værdipapirer for næsten 60 mio. kr.

Ifølge databasen er der 23 kommuner og en region - Region Syddanmark - som ikke har nogen problematiske investeringer. Gentofte, Sønderborg og Hjørring er blandt de kommuner, der ikke har nogen investeringer i sortlistede selskaber eller statsobligationer fra sortlistede lande.

Målt på investeringens størrelse i forhold til indbyggertallet er Fanø, Assens, Køge, Frederiksberg, Skive og Ringkøbing-Skjern kommuner ligger i den høje ende.

75 kommuner og regioner har eksempelvis investeret i kontroversielle våben for i alt 25,5 millioner kroner. Samtidig har 62 kommuner investeret 17 millioner i virksomheder, som er på FN's sortliste over firmaer med aktiviteter på Vestbredden, skriver Danwatch.

Også store olieselskaber som TotalEnergies, Shell, Chevron og Aramco er mål for betydelige investeringer fra de danske kommuner.

Med på listen er også store selskaber, der af visse pensionskasser sortlister på grund af problemer med arbejdstagernes rettigheder. Det gælder for eksempel for store koncerner som Amazon, Tesla og Walmart.

Kommuner vil reagere

På tværs af kommunerne er der stor forskel på omfanget af de problematiske investeringer, lyder det. Mens Københavns Kommune har investeret i 11 problematiske virksomheder - fordelt på 46 værdipapirer, hvor Amazon og Tesla udgør over halvdelen af den samlede markedsværdi - har Kalundborg investeret i mere end 70 selskaber, som er ekskluderet af danske pensionskasser.

"Generelt så indikerer investering i få kontroversielle selskaber, at investor har en systematisk tilgang til at undgå disse blandt de mange tusinde aktieselskaber, der handles på verdens børser," forklarer Søren Larsen, som er uafhængig ESG-rådgiver og tidligere chef for bæredygtige investeringer i Nykredit, til mediet.

I et skriftligt svar til Danwatch skriver Kalundborg Kommune, at investeringer bliver afviklet, når kommunen bliver opmærksom på, at de ikke lever op til de gældende retningslinjer.

Skattely

Seks kommuner har investeret i statsobligationer fra lande på EU's liste over skattely såsom Panama og Trinidad og Tobago.

Til Danwatch oplyser Rødovre Kommune, at de er “overraskede” over, at midlerne er endt i skattely via deres kapitalforvalter. Derfor er de nu gået i dialog med dem for at bringe investeringerne i overensstemmelse med kommunens finansielle strategi. Det samme gør sig gældende for Vejen Kommune, der ligeledes er gået i dialog med deres kapitalforvalter om kommunens investeringer.

KL ønsker ikke at komme med nogen råd eller anbefalinger til deres medlemmer vedrørende investeringer.

"KL yder ikke finansiel rådgivning til kommunerne, så vi har ikke råd og anbefalinger ift. kommunernes placering af midler. Det er op til kommunerne inden for styrelseslovens rammer," lyder det i en skriftlig kommentar.

Gravercentret og Danwatch kontaktede i juni kommunerne og regionerne, og på databasen, der mandag er åbnet for offentligheden, kan man danne sig et overblik over kommunernes beholdning af værdipapirer. Det er muligt at se, hvilke pensionskasser og organisationer der har ekskluderet selskaberne eller landene, som kommunerne har investeret i, ligesom man kan danne sig et overblik over de forskellige problemkategorier.

/ritzau/jn