Ikke siden den seneste udligningsreform trådte i kraft, har så mange kommuner fået del i tilskuddet til de mest vanskeligt stillede kommuner som i 2025.

22 kommuner modtager således næste år en hjælpende økonomisk hånd fra staten, og ifølge modtagerne er der hårdt brug for den.

"Særtilskuddet gør, at vi lige akkurat kan holde skindet på næsen. Sammen med det ekstra finansieringstilskud betyder det, at vi kan styre udenom de mere grimme besparelser, vi ellers ville være tvunget til at gennemføre," siger borgmester i Brønderslev Kommune, Mikael Klitgaard (V), til NB-Økonomi.

Borgmesteren peger på, at udhulingen af budgettet i høj grad skyldes skævheder i udligningssystemet:

"Vi fik faktisk en gevinst ud af den seneste reform, men udviklingen på blandt andet senior- og førtidspension har gjort, at den gevinst er forsvundet igen."

Pengene lukker velfærdshuller

Alt i alt har særtilskuddet og det ekstra finansieringstilskud gjort det muligt at opretholde serviceniveauet i Brønderslev. Sammen med en rammebesparelse på kulturområdet og tilbageholdenhed i administrationen har det været muligt at tilføre både børne- og ældreområdet lidt ekstra midler i 2025.

"Det går cirka i nul. Vi har enkelte besparelser, men de går tilsvarende til en lille udvidelse af velfærdsområderne. Vi fik 20 mio. kr. i særtilskud og 19 mio. kr. i det ekstra finansieringstilskud. De ekstra penge har dybest set lukket det hul, som udligningssystemet gennem tiden har gravet for os," siger Mikael Klitgaard.

For hans borgmesterkollega i Halsnæs Kommune, Steffen Jensen (S), falder tilskuddet på 20 mio. kr. også på et tørt sted. Han understreger, at særtilskuddet især skåner de borgernære velfærdsområder. Ligesom Mikael Klitgaard mener han, at tilskuddet lige akkurat redder skindet på næsen.

"Det er klart meget afgørende for den service og velfærd, vi kan levere i kommunen. Virkeligheden er jo, at hvis vi ikke får disse midler, så skal vi finde besparelserne blandt pædagoger, lærere og i hjemmeplejen," siger Steffen Jensen.

Selvom Steffen Jensen ser tilskuddet som en nødvendighed og mener, det er berettiget, kritiserer han den usikkerhed, det medfører i budgetprocessen.

"Det er jo noget af et roulette-spil. Vi er rimelig sikre på at få del i tilskuddet, men størrelsen kan svinge fra år til år. Så må vi åbne budgettet igen og finde de besparelser, der skal til. Men det er velfærd, vi taler om, så vi er selvfølgelig glade for det – på trods af usikkerheden," siger borgmesteren og peger også på skævheder i udligningssystemet som den store synder.

Alligevel enige i krav om analyse

Selvom de to borgmestre kritiserer udligningssystemet, er de blandt de få modtagere af særtilskuddet, der ikke har underskrevet kravet om en analyse.

Ud af de 22 borgmestre, der modtager særtilskuddet i 2025, er der kun tre, der ikke har underskrevet kravet om en analyse. Den tredje er borgmester i Albertslund Kommune Steen Christensen (S).

På trods af Mikael Klitgaard og Steffen Jensen ikke har underskrevet brevet til regeringen, støtter de dog en analyse af systemet:

"Jeg bruger min indflydelse, hvor jeg kan, og hvor jeg får mest ud af den. Det er ikke nødvendigvis i et brev, men i højere grad når jeg taler med de medlemmer af Folketinget og regeringen, som jeg har adgang til. Jeg føler også, at der bliver lyttet, og at der er en forståelse for problematikken," forklarer Mikael Klitgaard.

"Jeg fik brevet kort før deadline, og da var det allerede meldt ud, at regeringen var åbne for at se på sagen. Der er ikke noget i brevet, jeg er uenig i, men det virkede lidt som en opråb om noget, der allerede var imødekommet," siger Steffen Jensen.