Landets mindste byråd har indgået en budgetaftale, hvor økonomien er i balance i 2025, men med større ubalancer og usikkerheder i de følgende år. Alle ni byrådsmedlemmer er med i Læsø Kommunes budgetforlig, og det lille plus på bundlinjen er opnået ved hjælp af rammebesparelser på to procent på alle udvalgsområder, der gjorde det muligt at lave enkelte driftsudvidelser.

Desuden har særtilskuddet på cirka 10 mio. kr. været en stor hjælp, men det etårige tilskud er usikkert, og i 2026 udløber kommunens udviklingsaftale med indenrigsministeriet.

"Grundet bortfald af tilskud under udviklingspartnerskabsaftalen i 2026 og udløb af tilskud til nedsættelse af færgetakster ser overslagsårene udfordret ud. Kommunalbestyrelsen er bevidste herom," skriver partierne i aftaleteksten.

Færgedrift fylder meget i de mindre ø-kommuner, og et af elementerne i budgetaftalen er introduktionen af differentierede priser på færgerne for at tiltrække flere gæster på mindre benyttede afgange.

Rivende galt med systemet

En anden usikkerhedsfaktor er konsekvensen af strømmen mod selvbudgettering i andre kommuner. Budgettet andenbehandles på Læsø i næste uge, og her lægger borgmesteren op til vælge det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Dermed er landets mindste kommune én af de få kommuner, som vil anvende den finansieringsmodel til næste år.

Fravalget af selvbudgettering skyldes dels, at statsgarantien er det, som kommunen altid har valgt, og at de har et vigende skattegrundlag. Men de ønsker også at give en klar besked til regeringen ved at stå fast.

"Det vigtige signal er, at der er noget rivende galt i det system. Det kan jo ikke være rigtigt, at vi skal ende i de her situationer," siger borgmester Tobias Birch Johansen (V) til NB-Økonomi.

Er det derfor, I holder fast i statsgarantien for at sende et signal? 

"Ja, vi har altid valgt statsgarantien, og vi har et godt samarbejde med staten og har et udviklingssamarbejde med dem. Vi er ikke kendt for at tage de usikre løsninger. Vi har heller ikke de kræfter, der skal til for at lave de her enorme regnestykker (mellem selvbudgettering og statsgarantien, red.)," siger borgmesteren.

Selvom Læsø ikke endeligt har besluttet, at de vil tage statsgarantien, så forklarer borgmesteren, at det er det, som byrådet hælder til.

Han satser på, at Folketinget og regeringen ikke vil lade Læsø sejle deres egen sø, hvis det går rigtigt galt, og kun to eller meget få kommuner står tilbage med en meget stor regning.

"Man kan ikke betale nogle penge, man ikke har. Jeg tror ikke, at der sidder en masse Christiansborgpolitikere og tænker “fedt nok, nu går to kommuner på røven”, fordi de har valgt statsgarantien," siger Tobias Birch Johansen.

Borgmesteren forklarer, at forvaltningen stadigvæk ser på det, og de skal komme med deres endelige udmelding, før der tages endegyldigt stilling til finansieringsvalget. Men han understreger også, at de ikke har en kæmpe stor forvaltning, der kan lave store forkromede prognoser.

Det er ikke kun på Læsø, at man er frustreret over finansieringsmodellen i kommunerne, hvor man skal vælge mellem statsgaranti og selvbudgettering. Andre borgmestre har løbende rejst samme kritik overfor NB-Økonomi. Især fordi man ikke er garanteret noget fra staten, fordi det er kommunerne med statsgaranti, der skal tage regningen for de selvbudgetterende kommuner. Men på grund af den gunstige udvikling i økonomien de seneste par år, er det pludselig blevet et kasinospil at vælge statsgarantien.

Mange kommuner har for både 2024 og 2025 derfor valgt selvbudgettering, ikke for at score en gevinst, men fordi de vil minimere deres tab. Det skyldes, at en eventuel gevinst reguleres via balancetilskuddet, så kommunerne kollektivt betaler for den gevinst. Hvis man så ikke har en gevinst at modregne i, får kommunen et tab.