Regeringen vil med udspillet til en reform af uddannelsesområdet blandt andet indføre en ny erhvervs- og professionsrettet uddannelse kaldet epx og skabe kortere professionsuddannelser.

Samtidig vil regeringen med reformen af professions- og erhvervsrettede uddannelser investere 2,1 milliarder kroner årligt.

Dansk Socialrådgiverforening og BUPL finder det positivt, at regeringen vil investere i professionsuddannelserne, som med BUPL-formand Elisa Rimplers ord har været "underfinansieret og politisk nedprioriteret i årevis."

"Der er i den grad brug for det kvalitetsløft af uddannelsen, som der nu bliver lagt op til med pædagogik som bærende fag, mere undervisning på mindre hold, mere fedback og generelt bedre kobling til praktikken," siger Elisa Rimpler, hvis glæde deles af Signe Færch fra Socialrådgiverforeningen.

"Vi har desværre set et stort fald i søgningen til uddannelsen, og frafaldet er højt. Vi oplever også, at mange af de nyuddannede studerende ikke føler sig klædt godt nok på, når de er færdige med uddannelsen. Vores uddannelse får i dag færre penge end de øvrige velfærdsuddannelser, og det er helt nødvendigt med investering i mindre hold og flere timer, som regeringen lægger op til."

Forkert at slække kravene

Det er dog ikke rosenrødt det hele. Begge fagforeningsledere er blandt andet kritiske over for, at det ifølge udspillet kun kræver to år på den nye ungdomsuddannelse, epx, at komme ind på udvalgte professionsuddannelser, herunder muligvis socialrådgiveruddannelsen. Konsekvensen kan blive øget frafald, frygter forkvinden.

"Det er uforståeligt og den helt forkerte vej at gå, hvis regeringen vil slække på kravene for at blive optaget på socialrådgiveruddannelsen, siger Signe Færch og fortsætter:  

"Socialrådgivere arbejder med landets mest udsatte borgere og træffer svære afgørelser i sager om anbringelse af børn uden for hjemmet eller meget dyr, men livsnødvendig hjælp til mennesker med handicap. Afgørelser, der både skal være juridisk korrekte, skriftligt velbegrundede og let forståelige for borgerne. Det kræver, at man behersker dansk på A-niveau, samfundsfag, jura og psykologi på et relativt højt niveau."

Elisa Rimpler er også skeptisk over for, om to år på epx kan være tilstrækkeligt til at ruste studerende til pædagoguddannelsen. Hun slår fast, at man løser ikke pædagogmanglen ved at gøre det lettere at blive pædagog.

"Vi løser ikke pædagogmanglen ved at gøre det lettere at blive pædagog. Tværtimod har vi brug for en uddannelse, som nyder stor prestige og er et attraktivt valg. Og det opnår man ganske enkelt ikke ved at gøre den til en andenrangs-professionsuddannelse, som ikke har samme adgangskrav som de andre professionsuddannelser, vi normalt sammenligner os med".  

Et halvt semester kortere

Regeringen lægger op til, at professionsuddannelserne skal være kortere. Det sker både ved at fjerne 15 ects-point (svarende til tre måneders studier), mens tidspunktet for færdiguddannelse med en anden manøvre fremskyndes med én måned.

BUPL-formanden er tilfreds med, at SVM-regeringen nøjes med at skære et halvt semester bort for de studerende.

”Jeg er glad for, at vores vedholdende pres har haft en effekt, og at pædagoguddannelsen ikke ser ind i så stor en forkortelse som frygtet, for en forkortelse af uddannelsen hænger meget dårligt sammen med ambitionerne om at styrke kvaliteten og prestige,” siger Elisa Rimpler i pressemeddelelsen.

Heller ikke Signe Færch ser positivt på regeringens plan om at forkerte socialrådgiveruddannelsen med tre måneder.

"Det er helt afgørende, at en socialrådgiver er rigtigt godt klædt på fagligt, men modenhed og erfaring har også stor betydning, når man skal arbejde med mennesker i krise og træffe beslutninger med store konsekvenser for udsatte børn og voksne. Når man forkorter uddannelsen og samtidig slækker på adgangskravet, så rammer det muligheden for at blive godt rustet dobbelt så hårdt."

Besparelserne på taxameterbetalinger og SU er med til at finansiere forbedringerne af uddannelserne. De kortere uddannelser vil desuden forbedre arbejdsudbuddet og skabe en indirekte gevinst på 1,2 milliarder kroner om året, anslår Uddannelses- og Forskningsministeriet i udspillet, som kan findes her.

Økonomi- og arbejdsudbudsvirkninger i reformudspillet "Forberedt på fremtiden VI: Professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser til fremtiden."