Der er ændringer i partibenævnelserne på Vejen Rådhus, efter at to tidligere løsgængere har meldt sig ind i Venstre og dermed byrådsgruppen.

Der er ændringer i partibenævnelserne på Vejen Rådhus, efter at to tidligere løsgængere har meldt sig ind i Venstre og dermed byrådsgruppen. - Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Lokalliste lukker: Stifteren bliver borgmesterkandidat i nyt parti

En sammenlægning med en borgerliste i Vejen stiller Venstre i en styrket position op til KV25.

Udgivet: 30/09/2024

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

I Vejen Kommune har bestyrelsen for lokallisten Liberal Borgerliste valgt at tage imod et tilbud fra Venstre om en sammenlægning af de to partier. Dermed vil Venstres byrådsgruppe i Vejen fremover tælle i alt 11 medlemmer. Det skriver JydskeVestkysten.

Det er Liberal Borgerlistes to byrådsmedlemmer Martin Boye og Peter Svane, som nu fremover i stedet repræsenterer Venstre i byrådssalen, skriver JydskeVestkysten.

Martin Boye har samtidig sagt ja til at blive Venstres borgmesterkandidat ved KV25. Han opstillede ved KV21 for Liberal Borgerliste og opnåede nok stemmer til at sikre ét mandat i byrådet. Inden da repræsenterede han Liberal Alliance, som har afvist at optage de to byrådsmedlemmer.

"Vores plan har egentlig længe været at vende tilbage til Liberal Alliance; men da LA for nylig afslog vores tilbud om to mandater i Vejen Byråd, var det derfor oplagt at tage imod tilbuddet fra Venstre, der jo både historisk og i dag rummer holdninger fra både LA, Danmarksdemokraterne og Moderaterne, hvilket nu understreges," siger Martin Boye i en pressemeddelelse.

Peter Svane, der udgør den anden halvdel af den liberale duo og ved KV21 blev valgt for Nye Borgerlige, siger til avisen:

"Det var, for os, en unik mulighed for at videreføre vores politik; men nu på en større og mere synlig platform. Det er et kardinalpunkt for os, at vi har et fælles værdigrundlag".

Hos Venstre er der begejstring at spore. Gruppeformand Vagn Sørensen er i hvert fald en glad mand i dag:

"Vi ser indmeldingen og tilgangen af de to profiler som et boost af Venstres byrådsgruppe, og det er da ikke uvæsentligt, at vi i tilgift har fået Liberal Borgerlistes kandidater og en del medlemmer med i købet. Det er en virkelig god nyhed for os alle og vil helt klart være en fordel i den kommende valgkamp. Vi glæder os til samarbejdet i den nye gruppe," siger Vagn Sørensen i pressemeddelelsen.

Fik du læst?

Lokale partifolk løber væk fra Liberal Alliance

Sidst opdateret: 01/10/2024 - 07:12

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]