De er gået i protest fra Liberal Alliance. Nu tidligere lokalformand i Vejen, Alvin Lykke (t.v.), og byrådsmedlem Martin Boye.

De er gået i protest fra Liberal Alliance. Nu tidligere lokalformand i Vejen, Alvin Lykke (t.v.), og byrådsmedlem Martin Boye. - Foto: Privat og Liberal Alliance

Lokale partifolk løber væk fra Liberal Alliance

Partisoldaterne i vestjyske Vejen laver faneflugt fra Liberal Alliance. De mener, at moderpartiet er alt for præget af "selvpromovering" og manglende idealisme.

Udgivet: 25/08/2021

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Hidtil har Liberal Alliances folk i jyske Vejen Kommune været tro mod partiet. Men nu har de fået nok. Det nuværende byrådsmedlem, Martin Boye, hele den organisatoriske lokalbestyrelse og alle nuværende kandidater til kommunalvalget har meldt sig ud af LA.

Det skriver JydskeVestkysten. De frustrerede - nu tidligere - LA-medlemmer har i stedet lavet en lokalliste til kommunalvalget i november under navnet Liberal Borgerliste.

Medlem af kommunalbestyrelsen Martin Boye oplyser, at man stadigvæk er fuldt ud enige i Liberal Alliances overordnede politik. Men toppen i partiet på landsplan, har jyderne i Vejen fået nok af.

"Der findes nogle mennesker, som bruger den politiske scene til selvpromovering. Og fair nok, men det er bare utroligt ødelæggende for dem, der er idealister. Folk, der er i politik for egen vindings skyld, kan meget vel gå hen og pifte engagement, begejstring, glæde, lyst, vilje og skabertrang," siger Martin Boye til JydskeVestkysten.

Om den lokale masseudmeldelse sig han til avisen:

"Vi er fuldstændig enige i politikken (LA's, red.). Det var kun den organisatoriske kultur, som gør, at ingen af os kunne se os fortsætte, og jeg vil gerne understrege, at vi var helt enige alle sammen."

JydskeVestkysten har forgæves forsøgt at få en udtalelse fra LA på Christiansborg om Vejen-folkenes udmeldinger.

Sidst opdateret: 25/08/2021 - 11:32

Temaer: Kommunevalg

Emner: Vejen Kommune, Liberal Alliance

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]