Ifølge internationale valgobservatører, så er der flere punkter, hvor processen omkring kommunal- og regionalvalg kan forbedres.

Det fremgår af en ny rapport fra Europarådets Monitoring Committee, som observerede det danske kommunal- og regionalvalg for første gang nogensinde, da det blev afholdt den 16. november 2021.

Overordnet er valgobservatørerne tilfredse med den måde, som valget foregik på, og særligt den høje grad af tillid til systemet, den administrative proces og den - i international sammenhæng - høje valgdeltagelse får rosende ord med på vejen.

Til gengæld udtaler kommitéen en relativt skarp kritik af reglerne for partistøtte, hvor de især peger på den ubegrænsede partistøtte og støtte til enkelte kandidater fra ikke-anonyme donorer som et problem for transparensen.

Også den begrænsede kontrol med partistøtten og muligheden for anonymt at donere op til 20.900 kroner til partier pr. donor får valgobservatørerne til at rynke på øjenbrynene.

Kritikken går konkret på, at den europæiske anti-korruptions organistion GRECO flere gange er kommet med anbefalinger til styring og begrænsning af partistøtten, men man har kun i begrænset grad valgt at følge anbefalingerne. Derfor anbefaler valgobservatørerne, at man strammer reglerne for parti- og kandidatstøtte for at opnå højere gennemsigtighed og tillid til systemet.

Borgmestre tæller stemmer

I rapporten peger valgobservatørerne også på det problematiske i, at borgmestre og siddende kommunalpolitikere ofte deltager i valghandlingerne på valgstedet som uafhængige observatører og er med til at tælle stemmer.

Selvom observatørerne i rapporten skriver klart og tydeligt, at de ikke fandt nogen grund til at mistænke nogen for at snyde med stemmeoptællingen eller forsøge at påvirke valget, så mener de, at det kan give problematiske interessekonflikter, at politikerne selv tager en så aktiv part i valgprocessen i de kommuner, de selv er opstillet i.

De finder det blandt andet stærkt usædvanligt, at en borgmester kan have ansvaret for at tælle stemmerne til sine modkandidater, og at de kan være til stede på valgstederne, når folk kommer for at afgive deres stemme.

Et andet kritikpunkt i rapporten er, at de oplevede forholdsvist mange hadefulde ytringer under valgkampen, og at der florerede en stor del fake news på sociale medier op til valget i november.

De oplevede især, at ytringerne var rettet mod kvinder og personer med minoritetsbaggrund, og de mener, at det kan have en afskrækkende effekt, som afholder dem fra at stille op en anden gang. Ifølge valgobservatørerne betyder de hadefulde ytringer helt konkret, at færre kvinder involverer sig i politik.

Derfor anbefaler valgobservatørerne, at man bliver bedre til at begrænse hadefulde ytringer og fake news for at skabe et mere inkluderende demokrati og en mere fair valgproces.

Ved kommunalvalget var 35,9 procent af de valgte kandidater kvinder, og dermed er der fortsat en markant forskel mellem antallet af mænd og kvinder i de danske kommunalbestyrelser.