Chikaner, hærværk og trusler. Det var hverdagen for op til flere kandidater ved kommunalvalget forrige år, kan man læse i en ny analyse fra Institut for Menneskerettigheder.

I analysen står der, at 45 procent af de adspurgte kandidater til kommunalvalget 2021 har oplevet chikane eller trusler. Samtidigt har det for 46 procent af kandidaterne haft negative betydning for deres adfærd i valgkampen. Eksempelvis deres lyst til at ytre sig frit i politiske debatter.

Som noget nyt viser analysen også, at den chikane har medført, at 19 procent af de kandidater, der har oplevet chikane eller trusler, overvejer ikke at genopstille.

Særligt hårdt gik det udover unge, kvinde og etniske minoriteter. 66 procent af kandidaterne, der tilhører etniske minoriteter, oplevede chikane eller trusler. Tilsvarende oplevede 60 procent af de unge kandidater og 51 procent af de kvindelige chikane eller trusler.

”Når trusler og chikane skræmmer kandidaterne ud af politik, begynder det at gå ud over demokratiet. Partierne bør være klar til at slå ring om de kandidater, der er i farezonen for trusler og chikane, og hjælpe dem, når det sker,” siger Morten Emmerik Wøldike, leder af afdelingen for køn og LGBT+ hos Institut for Menneskerettigheder, i en pressemeddelelse.

Når man dykker ned i, hvilken form for chikane kandidaterne har oplevet, så er det særligt hærværk af plakater samt hadfulde kommentarer eller uønskede henvendelser på de sociale medier, kandidater bliver ramt af.

'Forråelse af samfundsdebatten'

En, der har oplevet chikane, er Ishøjs borgmester Merete Amdisen (S). Hun har en hadgruppe på Facebook, der blev oprettet i forbindelse med kommunalvalget. Derudover oplevede hun også i kommunalvalgkampen, at der blev begået hærværk mod hendes valgplakater.

"Jeg oplever det som en forråelse af samfundsdebatten. Både i form af manglende respekt, når man aktivt udøver hærværk på valgplakater. Men også hele debattonen er blevet væsentligt mere rå, end den bare var for 15-20 år siden," siger borgmester Merete Amdisen (S) til NB-Kommune og fortsætter:

"Jeg tror, den forråelse er med til at afholde nogle fra at kaste sig ind i det politiske arbejde. For vil man udsætte sig selv for det? Ganske ofte som politiker er man jo nogens mor, datter og kæreste. Vil man udsætte sin familie og sin omgangskreds for, at de skal være vidne til den forråelse af debatten?"

Spørgsmålet er så bare, hvad man skal gøre ved det?

Internt i Socialdemokratiet har man lavet en samværspolitik for at passe på hinanden. Den dækker alle grene af organisationen og skaber et fælles fokus på, hvordan man er sammen. Samtidigt hæfter Amdisen sig ved, at man som kandidat altid kan henvende sig til sin partiforeningsformand og spidskandidat for at få hjælp eller støtte.

Vigtigt at stå sammen

Eksempelvis har Amdisen selv trådt til, da en af hendes unge kandidater med anden etnisk baggrund blev behandlet dårligt ved plakatophængning.

"Jeg tog resolut telefonen, ringede til spidskandidaten fra det pågældende parti og sagde, at nogle af kandidatens partimedlemmer havde behandlet en af mine kandidater rigtig groft, da de hang plakater op. Det synes jeg ikke var i orden, og det fik vi en snak om. Der kom en undskyldning, og så var det bilagt," fortæller Merete Amdisen og taler om, at man har en forpligtigelse som spidskandidat.

Generelt er det ifølge Amdisen vigtigt, at man står sammen og bakker op.

"Hvis det er en borger eller en gruppe af borgere, der bliver rigtig grov over for den enkelte kandidat, så er det svært at håndtere. Men der tror jeg, det er rigtig vigtigt, at man som byråd, som kandidat- og som partifællesskab står sammen og bakker kandidaten op. Jeg tror, problemet løses bedst der, hvor det opstår," siger borgmester Merete Amdisen.