Umiddelbart glæder det KL, at kommunalpolitikere får plads i de nye sundhedsråd, så kommunerne kan arbejde for, at sundhedstilbuddene kommer tættere på danskerne.

Men KL ønsker at holde folketingspolitikerne fast på, at formålet med sundhedsreformen er "at styrke det nære sundhedsvæsen, give de mange danskere med en kronisk sygdom en bedre hjælp og at flytte opgaver ud fra sygehusene".

"Opgaven er ikke at gøre supersygehusene endnu mere super. Derfor er det vigtigt, at det her ikke ender med endnu mere centralisering af det nære sundhedsvæsen. Al erfaring viser, at pengene, ressourcerne og prioriteringerne har det med at blive trukket opad i sygehusvæsenet. Det må ikke ske denne gang, for så lykkes vi ikke med opgaven," siger KL-formand Martin Damm (V) i en pressemeddelelse.

"Det er helt afgørende, at man får sikret, at der rent faktisk kommer en opbygning af de nære tilbud til gavn for de mange ældre og kronisk syge borgere. Det kræver større sikkerhed for, at ressourcerne rettes mod netop dét og ikke bare bruges på strålekanoner, professorater og forskning inde på sygehusene.”

Risiko for nye snitflader

Regeringen foreslår, at kommunerne skal overdrage en række opgaver - akutsygepleje, patientrettet forebyggelse, nogle genoptræningstilbud og sengepladser med sundhedsfaglige indsatser. På pressemødet kom det frem, at kommunerne i dag bruger 5 milliarder kroner på opgaver, som flyttes til regionen og de nye sundhedsråd under regionerne.

KL peger på, at en ændret ansvarsfordeling kan skabe nye problematiske barrierer.

"Hvis den kommunale hjemmesygeplejerske på et besøg hos den ældre opdager, at der er brug for akut sygepleje, hvordan sikrer vi så, at det ikke lige pludselig er en anden instans, der skal ind over? Vi skal være meget opmærksomme på, at vi ikke får skabt nye snitflader, som borgerne kan blive tabt mellem,” siger KL’s næstformand, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S).