Arven gør det muligt at opføre to nye bygninger i museets 1927-kvarter, der i forvejen huser isenkræmmer, telefoncentral og sæbehus.

Arven gør det muligt at opføre to nye bygninger i museets 1927-kvarter, der i forvejen huser isenkræmmer, telefoncentral og sæbehus. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Museum arver 100 millioner kroner fra privat par

En privat arv til Den Gamle By i Aarhus skal bruges på opførelsen af to bygninger i museets 1927-kvarter.

Udgivet: 12/09/2024

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Den Gamle By i Aarhus har modtaget en privat arv på næsten 100 millioner kroner. Det skriver museet i en pressemeddelelse.

Der er tale om penge fra boet efter Grethe Heldager Kruse og Leo Andersen Kruse.

Pengene skal bruges til at opføre to bygninger i museets 1927-kvarter, der i forvejen rummer sæbehus, isenkræmmer, telefoncentral og automobilhandel.

"Det er godt nok ikke hver dag, man får så storslået en gave," lyder det fra museumsdirektør Julie Rokkjær Birch og fortsætter:

"Så vi er mildt sagt glade og taknemmelige over dette generøse bidrag til udviklingen af Den Gamle Bys danmarkshistoriske tidsrejse," siger hun.

Arven er ifølge museumsdirektøren øremærket til opførelsen af to bygninger fra mellemkrigsårene.

Museet skal nu i gang med den nærmere planlægning af bygningerne i samarbejde med eksterne rådgivere.

Selv om arven giver museet helt nye muligheder, slås Den Gamle By stadig med eftervirkningerne efter coronakrisen, fremgår det af meddelelsen.

Som flere andre museer var Den Gamle By lukket ad flere omgange i coronaårene 2020 og 2021.

Den Gamle By blev grundlagt i 1909 som verdens første frilandsmuseum for byernes kulturhistorie. I 1914 åbnede museet på den nuværende placering i Botanisk Have i Aarhus midtby.

Den Gamle By har årligt flere end 500.000 gæster.

jornns /ritzau/

Sidst opdateret: 12/09/2024 - 08:59

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]