
Aalborg Kommune står muligvis til at få penge i kassen for den grund, som den nedbrændte Løvvangsskole stod på. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Lukket skole brændte ned - nu kan grunden give budgetindtægt
Nedbrændt skole kan ende med at give kommunen millionindtægt.
Udgivet: 11/09/2024
I slutningen af juni brændte Løvvangsskolen i Aalborg Kommune. Nu kan grunden efter den allerede lukkede skole ende med at indbringe kommunen et tocifret millionbeløb.
Det skriver TV2 Nord.
Af Aalborgs budgetforslag fremgår det, at man håber på en indtægt på 20 millioner kroner for den 32.000 kvadratmeter store grund. Rådmand for By og Land Jan Nymark Rose Thaysen (V) siger til TV2 Nord, at det dog er svært at forudse størrelsen på indtægten. Der er nemlig fortsat forhandlinger med forsikringsselskabet, så grunden er endnu ikke udbudt til salg.
Efter branden kan kommunen spare på nedrivning af skolen. Det betyder, at der kan komme en økonomisk gevinst på grundsalget, frem for at nedrivningsomkostningerne ville gå i nul med salgsindtægten, som det ellers var forventet.
At en fremtidig køber samtidig slipper for selv at stå for nedrivning af skolebygningen får Jan Nymark Rose Thaysen forventer, at kommunen kan få en højere pris for den. Han håber, at grunden allerede vil have fået en ny ejer allerede næste år.
Sidst opdateret: 12/09/2024 - 12:39












































