Næsten alle partier har tilsluttet sig Hernings budgetforlig for 2025, der igen i år indeholder et løft af folkeskolerne og det specialiserede socialområde.

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Det hårdt pressede specialiserede socialområde vil få tilført 10 millioner kroner årligt, mens kommunens folkeskoler får 40 millioner kroner. Pengeposen til skolerne skal blandt andet gå til en intensivering af dansk- og matematikundervisning og åbne for muligheden for juniormesterlærer i de store klasser.

Også kommunens bygninger skal have et løft. Fra år 2028 skal en årlig pulje på 15 millioner kroner afsættes til, at bygningerne kan vedligeholdes og forbedres. Der er også sat penge af til at forbedre kommunens vejnet. I 2025 og overslagsårene 26-27 er der sat 4,2 millioner kroner af til forbedringen, mens beløbet skal stige til 10 millioner i 2028 og fremover.

Borgmester Dorte West (V) er glad for budgetforliget, selvom det heller ikke i år er lykkedes hende at samle hele byrådet i aftalen. Hun takker forligspartierne for at have taget medansvar for kommunens budget.

"Da vi indgik budgetforlig sidste år, løftede vi både folkeskolerne, det specialiserede socialområde og ældreområdet markant. Samtidig gav vi hinanden håndslag på, at vi igen ville prioritere folkeskolen i budgettet for 2025-2028. Det løfte har vi levet op til," siger hun.

Forlod forhandlingerne

Det eneste byrådsmedlem, der har valgt at stå udenfor budgetforliget, er Kristendemokraternes Karlo Brondbjerg. Han forlod forhandlingerne, da det ikke lykkedes ham at overbevise byrådskollegaerne om, at hæve taksterne for hjemmepasning og forlænge ordningen til 12 måneder. Lige nu er det muligt for forældre, at hjemmepasse i op til seks måneder til et månedligt tilskud på 3.810 kroner.

Han siger, at udgiften til hjemmepasningen ville gå i nul, hvis man forlænger ordningen, da kommunen samtidig vil spare en dagsinstitutionsplads.

"Men sådan regner vi ikke i Herning Kommune, fordi vi kun har en seks måneders ordning. Det ville være noget andet, hvis vi tilbød 12 måneder. Men det kunne jeg ikke forklare mine kolleger i byrådet, og så valgte jeg at gå," siger en frustreret Karlo Brondbjerg til Herning Folkeblad.

Han påpeger, at hjemmepasning er vundet frem i 80 kommuner, og at flere nabokommuner er langt længere fremme på området.

Det er første gang i Karlo Brondbjergs byrådskarriere, at han står uden for et budgetforlig. Når han har valgt, at gå til forhandlingerne med et ultimativt krav, så skyldes det, at kommunen ikke er i en økonomisk vanskelig situation, der kræver at byrådet rykker tæt sammen.

Derfor har Kristendemokraterne valgt at udnytte muligheden for at markere, hvor de adskiller sig fra de andre partier, forklarer han.

Borgmester Dorte West er ked af, at Kristendemokraterne ikke er med i budgetforliget. Det er svært, at være med i et budgetforlig, når man bringer ultimative krav til forhandlingsbordet, som de øvrige partier kan se sig i, siger hun til Herning Folkeblad.

Hun ser ikke, som Karlo Brondbjerg, at regnestykket vil gå i nul, hvis kommunen udvider hjemmepasningsordningen - tværtimod, så mener hun, at der vil komme en betydelig ekstraudgift. Forligspartierne ser også hellere, at folkeskole og dagsinstitutionerne prioriteres, fremfor at kommunen kan levere det samme på hjemmepasning som nabokommunerne.

"Det handler også om arbejdskraft, og i en periode, hvor nogle virksomheder mangler kvalificeret arbejdskraft, er det måske ikke fornuftigt at tage for mange ud af arbejdsstyrken," siger hun til Herning Folkeblad.