"Jeg er meget stolt over, at vi på rådhuset - med 43 mandater - kunne stå sammen om at gribe den chance, som regeringen og KL med kommuneaftalen har givet kommunerne."

Sådan siger Lars Weiss (S), fungerende overborgmester i København, til NB-Kommune, efter at syv ud af ni partier i Borgerrepræsentationen mandag præsenterede budgetaftalen for 2025. Udenfor forliget står kun De Konservative og Alternativet.

Politikerne havde inden forhandlingerne 1,2 milliarder kroner at øge driftsudgifterne med. 394 mio. kr. går til børneområdet, 511 millioner kroner til socialområdet, mens 138 millioner kroner tilføres sundheds- og omsorgsområdet. Samtidig cementeres den skattenedsættelse på 0,1 procent i 2025, som et flertal vedtog i juni 2023. Københavns andel af servicerammen er udnyttet fuldt ud - til glæde for Lars Weiss, der dagen før forhandlingerne blev kastet ind som forhandlingsleder, da Sophie Hæstorp Andersen (S) blev udnævnt som minister.

"Over de små 15 år, jeg har været med, tror jeg, at alle kommuner har oplevet, at man har været presset på folkeskole-, daginstitutions- og socialområdet. Med kommuneaftalen i år er det første gang, at jeg for alvor føler, at vi ikke blot holder skruen i vandet, men har mulighed for at give et markant løft," siger Lars Weiss.

Flere voksne i skolerne

Et af de dyre, nye tiltag er, at der fremover skal være to voksne i alle timer i børnehaveklassen og 1. klasse. Co-teaching er et af grebene, som kommunen tager i brug for at sikre, at flere børn forbliver i folkeskolens almenmiljø. Kommunen vil også skabe en "kulturforandring i Børne- og Ungdomsforvaltningen ved at indføre en ny visitationsmodel til specialtilbud, der "under en samlet faglig og økonomisk vurdering" kan vende udviklingen og skabe "et mere rummeligt almenområde".

Lars Weiss fremhæver de to ekstra voksne i skoleklasserne som et af de resultater, der er blevet muligt på grund af årets økonomiaftale.

"Det med at få en to voksenordning ind i de yngste klasser i folkeskolen er et markant løft. Sidste år blev der afsat 5,8 millioner kroner til køb af botilbudspladser. Nu afsætter vi 50 millioner. Det er et serviceløft, som vil kunne mærkes derude," siger den fungerende overborgmester til NB-Kommune.

Har I forhåbninger om, at der bliver anlægs- eller serviceramme til overs til København med den viden, man har om finansieringsproblemerne i andre kommuner?

"Det har vi grundlæggende ikke nogen viden om endnu. Vi er så tidligt i den samlede budgetproces, at jeg ikke engang tror, at Morten Mandøe (cheføkonom i KL, red.) kan give et bud på det endnu," siger Lars Weiss.

Ønske om højere anlægsramme

Til budgetforhandlingerne kunne politikerne fordele en kvart milliard kroner til anlæg, men ifølge talmaterialet har partierne afsat 305 mio. kr. til nye anlægsprojekter. Lars Weiss oplyser dog til NB-Kommune, at Københavns Kommune med budgetaftalen også "holder os inden for anlægsrammen".

Netop anlægsrammen er den største hindring for at opfylde Borgerrepræsentationens ønsker, lyder det fra teknik- og miljøborgmester Line Barfod fra Enhedslisten.

"Vi ville gerne bygge mange flere botilbud, så vi kunne få de pladser, der mangler til udsatte borgere. Vi ville gerne kunne investere i klimaet og lave supercykelstier i samarbejde med de andre kommuner i hovedstadsområdet. Vi ville også gerne kunne investere langt mere i kommunens egen cykelinfrastruktur og endnu mere i at få vores maskiner til at blive fossilfri," siger Line Barfod til NB-Kommune.

Hvordan tilfredsstiller den mulighed, I har fået med økonomiaftalen, jer i Enhedslisten. I hæver jo servicen en del i København, men er det tilstrækkeligt?

"Selvfølgelig er det ikke tilstrækkeligt. Og slet ikke i forhold til anlæg, hvor vi ikke kan få mulighed for at lave de grønne investeringer og investeringer i velfærden, som der virkelig er behov for," siger Line Barfod, inden hun vurderer kommunernes økonomi fra helikopterperspektiv.

"Kommuneøkonomien er jo som et lotteri i de her år. Nogle kommuner får pludselig nedskæringer, som gør, at de skal lave et sparebudget, hvor de måske troede, at de havde penge. Omvendt får andre kommuner penge uventet. Det er jo ikke en ordentlig måde at kunne styre kommunernes økonomi på," siger teknik- og miljøborgmesteren, der har plads i KL's bestyrelse.

Enhedslisten stod uden for principaftalen, der udgjorde fundamentet for budgettet i 2024 og 2025, og derfor blev Borgerrepræsentationens største gruppe først inviteret med til bordet, efter at De Konservative forlod forhandlingerne i protest mod parkeringsspørgsmålet, der også fyldte meget på pressemødet. Det er i øvrigt første gang i denne valgperiode, at både Enhedslisten og Socialdemokratiet er med i budgetforliget.

Håndslag på ny skattelettelse

Kommuneskatten sænkes i 2025 med 0,1 procentpoint til 23,5 procent, og det kom på pressemødet frem, at partierne bag aftalen (med undtagelse af SF) "er enige om, at såfremt parterne næste år indgår budget 2026, alt andet lige, at reducere indkomstskatten med samme niveau".

"Vi har givet et politisk håndslag på, at vi også kigger på skatten i 2026, og dermed bliver København en af de kommuner med den allerlaveste kommuneskat," siger Jens-Kristian Lütken (V) under pressekonferencen.

Ifølge den fungerende overborgmester var der ikke økonomi til at sænke skatten yderligere i 2025.

"Skattelettelsen er ikke en socialdemokratisk opfindelse. Vi kan leve med det, så længe der er finansiering til det. Hvis man kigger ned i budgetforliget, kan man se, at vi har brugt hver en krone. Det var vigtigt for mig at leve op til de aftaler, Socialdemokratiet har indgået. Det kunne lige akkurat holde sig inden for vores finansielle råderum - så derfor en skattelettelse," siger Lars Weiss.