Det siver med unge mennesker fra især mindre kommuner mod de større, viser ny analyse.

Det siver med unge mennesker fra især mindre kommuner mod de større, viser ny analyse. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Kommuner forsøger at holde fast på de unge mennesker

En ny analyse viser, at antallet af unge i Danmark i alderen 15-19 år vil falde med over 10 procent i 2040. Det kan give udfordringer for kommuner, virksomheder og lokalsamfund.

Udgivet: 09/09/2024

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Der er krig om et generelt faldende antal unge mennesker i kommunerne, og de unge mennesker flytter i stadig højere grad mod de større byer.

Analysen tegner et dystert fremtidsbillede af andelen af unge borgere i flere danske kommuner. Analysen, som er lavet af erhvervsorganisationen for små og mellemstore virksomheder, SMVdanmark, afslører en national tendens, hvor der i otte ud af ni kommuner frem mod 2040 vil være færre unge end i dag. 87 ud af de 98 kommuner vil sige farvel til unge erhvervsaktive.

På landsbasis kommer der til at være 35.600 færre unge i 2040, hvilket svarer til en nedgang på ti procent i forhold til i dag. Det skriver TV2 Østjylland.

I Randers Kommune forsøger man at vise byen og kommunen frem fra sin bedste side, blandt andet til studiestartsarrangementer. 

"Vi forsøger at vise de unge mennesker, at der er rigtig dejligt her i Randers. Så de siger - det her er et dejligt sted, og her vil vi også blive, når vi er færdige med at studere," siger borgmester Torben Hansen (S).

I den noget mindre Norddjurs Kommune pointerer borgmester Kasper Bjerregaard (V), at kommunen er i gang med at gøre sig selv attraktive i forhold til uddannelse:

"Vi arbejder på at skabe et fælles uddannelsesmiljø, så det ikke er så søjleopdelt at gå på en ungdomsuddannelse. Så bliver det stærkere og sjovere at være i, når man møder nogle forskellige mennesker," siger han til TV2 Østjylland.

Men borgmesteren i Norddjurs understreger også, at der i undersøgelsen fra SMVdanmark er tale om fremskrivning, og at der ikke findes nogen egentlig synder for hvorfor, unde flytter fra kommunen:

"Der er jo bare en større urbanisering, som har været i gang over flere år, og man søger mod de større byer. Jeg ved ikke, om nogen har ansvaret for det, men vi kan i hvert fald lave tiltag, der trækker i den anden retning.

Sidst opdateret: 09/09/2024 - 11:05

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]