Godt 1,8 milliarder kroner vil regeringen sende ud til kommunerne i form af et ekstraordinært finansieringstilskud i 2025. Fordelingen blev offentliggjort i fredags, hvor det blev klart, at alle kommuner får del i det ekstraordinære finansieringstilskud.

Men for 30 kommuner sker det kun på baggrund af folketallet. De resterende 68 kommuner deles om tre fjerdedele af det nye tilskud, fordi de har et særligt stort strukturelt underskud og/eller lavt beskatningsgrundlag. Det skriver NB-Økonomi.

Det ekstraordinære finansieringstilskud er således i høj grad målrettet kommuner med strukturelle økonomiske udfordringer.

47 kommuner opfylder alle tre parametre og får den fulde takst på cirka 530 kroner pr. indbygger.

De øvrige 21 kommuner kommer i betragtning på kriteriet om strukturelt underskud, men har et for højt beskatningsgrundlag. Det indbringer disse kommuner - som f.eks. Odsherred, Kolding og Køge - det halve beløb, ca. 265 kroner pr. indbygger.

De 30 bedst stillede kommuner, der er koncentreret i hovedstadsområdet og Østjylland, modtager blot ca. 77 kr. pr. indbygger.

Gamle tal og sort-hvid adgangsbillet

Materialet fra Finansministeriet viser, at ministeriet ikke laver en gennemgående vægtning af, hvor grelt det står til i de enkelte kommuner.

Finansieringstilskuddet er skruet sådan sammen, at hvis en kommune opfylder kriterierne ved netop at krydse grænseværdien, modtages det fulde beløb pr. indbygger.

Nøgletallene for strukturelt underskud og beskatningsgrundlag er desuden baseret på data fra 2020. Bevægelserne siden da indgår ikke i Finansministeriets udpegning af kommunerne.

NB-Økonomi lavede i sidste uge en forsimplet beregning af det strukturelle under- og overskud med indekstal, som det ser ud i 2025. På kortet herunder holdes kommunernes afvigelse i forhold til det landsgennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger op imod det beregnede udgiftsbehov pr. indbygger. Ligger tallet over 100, afspejler det, at beskatningsgrundlaget i kommunen er gunstigt set i forhold til udgiftsbehovet.

I faktaboksen nederst i artiklen sammenlignes det ekstraordinære finansieringstilskud i 2025 med et andet finansieringstilskud, der har været i brug siden 2021 og indgår i den generelle tilskudsudmelding.

Det er vigtigt at bemærke, at det ekstraordinære finansieringstilskud kun er etårigt, og at der udestår en forhandling mellem regeringen og KL om en langsigtet løsning. Udfordringen er, at mens en lang række kommuner år efter år har svært ved at få pengene til at række, er der samtidig andre kommuner med overskydende finansiering og høj likviditet. Det vil sige, at det ikke er en økonomisk rationel løsning blot at øge den samlede finansiering.

Blandt de 30 kommuner, der kun får en mindre andel af tilskuddet, er der dog en del, der bliver kompenseret for tab på grundskylden, som du kan læse om her:

I tabellen herunder kan du se, hvordan tilskuddet til din kommune er sammensat af de tre komponenter; folketal, strukturelt underskud og beskatningsgrundlag.