Betalingsparkering, beboerlicenser og p-afgifter skæpper fortsat godt i landets kommunekasser, hvor p-indtægterne rundede en milliard kroner allerede i 2022. Det tal er nu vokset betragteligt med seneste tal fra 2023.

Helt præcist parkerede bilisterne sidste år samlet set for lige over 1 mia. kr., hvilket er ny rekord. Det viser bilejernes organisation FDM's gennemgang af de kommunale parkeringsindtægter for 2023.

Af milliardbeløbet stammer de knap 792 millioner kroner fra betalingsparkering og beboerlicenser, mens de 289 millioner kroner kommer fra parkeringsafgifter. Dermed er kommunernes bruttoindtægter fra parkering på ti år vokset med knap 300 millioner kroner.

Som tidligere år har København den suverænt højeste indtægt, 649 millioner kroner, efterfulgt af Aarhus, Frederiksberg, Aalborg og Odense, som alle også øgede deres p-indtægter i 2023.

Næste år forventer Københavns Kommune ovenikøbet, at indtægterne fra betalingsparkering vil stige markant som som følge af stigende aktivitet, flere nulemissionskøretøjer (der fra 1. januar 2024 ikke længere parkerer gratis i hovedstaden) og en pris- og lønfremskrivning af taksterne. Ifølge oplægget til Budget 2025 forventer kommunen, at kommunens parkeringsindtægter øges med 63,6 mio. kr. næste år.

Se de ti kommuner med størst indtægter herunder. (Artiklen fortsætter under grafikken)

”Der er ingen tvivl om, at det bliver dyrere for bilisterne at parkere, og for nogle kommuner er det en belejlig indtægt, der bruges til at betale udgifter, der intet har med bilister eller infrastruktur at gøre. Dertil kommer, at kommuner kun må indføre betalingsparkering af trafikadfærdsregulerende årsager,” siger chefkonsulent i FDM Dennis Lange.

Motiver i strid med reglerne

Men selvom reglerne på området er klare, kan nogle kommuner ikke modstå fristelsen og forsøger at indføre betalingsparkering for at dække huller i budgettet, mener han.

Tidligere har Bornholms Regionskommune i to omgange forsøgt at indføre betalingsparkering med det formål at få et provenu, og sidste år indførte Helsingør Kommune betalingsparkering. ”Betalt parkering er en måde at få lidt indtjening til en slunken kommunekasse,” lød begrundelsen.

Også Silkeborg Kommune ønsker at udvide sin betalingsordning, da der også her er behov for flere indtægter.

”Det går naturligvis ikke, at det er bilisterne, som må holde for, når der skal findes ekstra penge. Det er et ulovligt formål. Vi har tidligere efterlyst, at man mindskede kommunernes incitament til at stramme parkeringsskruen. Det viser eksemplerne, at der er behov for,” siger Dennis Lange fra FDM.

Malthe Jacobsen, der er byrådsmedlem for partiet Enhedslisten i Helsingør, afviser imidlertid over for DR, at formålet har været at finde en ny indtægtskilde.

"Vi gjorde det for at få færre biler her i bykernen. For vi kan se, at bilismen bare stiger," siger han til mediet.

I Silkeborg Kommune afviser Peter Sig Kristensen, valgt for Enhedslisten og medlem af Plan- og Vejudvalget, ifølge DR blankt beskyldningen:

"For mig at se handler det om at få en mere sund by, en mere rolig by, samtidig med at der skal være nogle parkeringsmuligheder, så vi kan bakke op om det lokale handelsliv," siger han.

FDM har indbragt Helsingør Kommunes betalingsordning for Ankestyrelsen, som i øjeblikket behandler sagen.

57 kommuner har i dag parkeringskontrol og 25 betalingsparkering.