Mange byråd vil i den kommende tid skulle igennem hårde prioriteringer i den kommunale hverdag på trods af en økonomiaftale, der gav et løft af servicerammen på 3,2 milliarder kroner. Det hænger blandt andet sammen med de tekniske justeringer af balancetilskuddet, der nedbringer kommunernes samlede finansiering - og hvis omfang kom bag på flere borgmestre i sidste uge.

En reduktion af finansieringen vil få meget forskellig effekt i landets kommuner, skriver NB-Økonomi. Det skyldes, at kommunernes økonomiske rammevilkår er forskellige, og at nogle kommuner i deres budgetlægning er begrænset af de indtægter, der kommer i kassen og ikke af servicerammen.

Man kan få en indikation på, hvor i landet byrådspolitikerne kan stå over for en vanskelig opgave ved at kigge på de seneste regnskaber. NB-Kommune har trukket det skattefinansierede resultat for 2022 og 2023, og 17 kommuner er kommet ud af begge år med røde tal, når indtægter og udgifter (inklusiv salg og køb af jord) holdes op mod hinanden.

Blandt de 17 er der syv hovedstads- og ø-kommuner, som begge år har haft et underskud på over 1.000 kroner per indbygger: Lyngby-Taarbæk, Samsø, Rudersdal, Tårnby, Herlev, Solrød og Bornholm. Flere af disse har meddelt, at der skal spares ganske store beløb i budget 2025 og sendt fyldige sparekataloger i høring.

Omvendt har 41 kommuner opnået et positivt resultat begge år. 45 kommuner fik et negativt resultat i 2022, og det antal faldt i 2023 til 29. Farverne på kortet herunder viser gennemsnitsresultatet i de to år.

I 2023 lykkedes det en lang række kommuner at få balance på bundlinjen i løbet af året, hvor inflationen blev mindre alvorlig, end man antog, da budgetterne blev lagt i efteråret 2022. I sidste ende kom kommunerne samlet set ud med plus på 896 kr. pr. indbygger i 2023 (mod 334 kr. pr. indbygger året før).

Det skattefinansierede resultat afspejler balancen mellem kommunens indtægter og udgifter. Det vil være rationelt for kommunen at gå i nul set over en længere tidshorisont, men der kan være gode grunde til at afvige i de enkelte år. For eksempel hvis der skal spares op til større udgifter, eller kommunen af historiske grunde har en stor kassebeholdning.

Regnskabstallene behøver således ikke nødvendigvis være udtryk for økonomiske vanskeligheder. Kommuner med en solid kassebeholdning kan i et eller få år vælge at bruge flere penge, end der kommer ind. Omvendt har kommuner med presset likviditet ikke denne mulighed, og de vil være pisket til at rette op og sikre positive resultater på bundlinjen.

Men i flere af de røde kommuner på kortet vil tallene være udtryk for en grundlæggende ubalance, der kræver, at der tages fart med relativt store besparelser under efterårets budgetforhandlinger.

Et af flere parametre

Det skattefinansierede resultat er en af fire indikatorer, som NB-Økonomi inkluderer i vurderingen af, om en kommune ser ud til at blive presset på grund af den reducerede finansiering. De øvrige er likviditeten, den langsigtede gæld og den kommunale skatteprocent.

23 kommuner er udfordret på mindst på to af disse fire parametre. Læs mere hos NB-Økonomi: Disse kommuner bliver klemt af mindre finansiering