Flere kommuner skal blive bedre til at sikre datasikkerheden i forbindelse med skolesystemet Aula.

Flere kommuner skal blive bedre til at sikre datasikkerheden i forbindelse med skolesystemet Aula. - Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Seks kommuner gransket: Flere kritikpunkter i tilsynssager om Aula

Datatilsynet har truffet afgørelse i seks tilsynssager om behandlingssikkerheden i Aula. Tilsynet fandt anledning til at meddele påbud om at udarbejde konsekvensanalyser i tre af sagerne.

Udgivet: 27/06/2024

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

I december 2023 traf Datatilsynet afgørelse i fem ud af seks tilsynssager, som blev igangsat i efteråret 2021, og som omhandlede kommunernes behandling af personoplysninger i it-systemet Aula. Tilsynene fokuserede på overholdelsen af databeskyttelsesforordningens regler om behandlingssikkerhed og konsekvensanalyse.

Nu er den 6. afgørelse kommet, og det er Københavns Kommune, der står for skud som den sidste af de seks kommuner. Datatilsynet skriver blandt andet:

"Datatilsynet har udtalt kritik, da tilsynet har vurderet, at konsekvensanalysen ikke opfylder alle mindstekravene til en konsekvensanalyse. Afgørelsen indeholder derudover nogle anbefalinger til kommunens videre arbejde med den planlagte opdatering af konsekvensanalysen."

Signe Vestergård er specialkonsulent i Datatilsynet. Hun tilføjer:

”Når skoler/daginstitutioner og forældre kommunikerer via Aula, indgår der i mange tilfælde følsomme og fortrolige oplysninger om børn. Det er derfor vigtigt, at kommunerne passer godt på oplysningerne i systemet. Børn har, ifølge databeskyttelsesforordningen, krav på en særlig beskyttelse,” siger Signe Vestergård, specialkonsulent i Datatilsynet.

De øvrige fem kommuner, som er blevet gransket er Lolland, Esbjerg, Hillerød, Randers, Frederikshavn og altså også København som den sidste i rækken.

I forhold til de første fem kommuner lyder en samlet vurdering:

"Tre kommuner udarbejdede først konsekvensanalyserne lang tid efter, at klarhed om dataansvaret for behandlingen af personoplysninger i Aula var etableret. To af kommunerne har tilmed først udarbejdet konsekvensanalyser efter, at tilsynet har anmodet om materialet i forbindelse med iværksættelsen af tilsynet, hvorfor Datatilsynet overfor disse to kommuner har udtalt alvorlig kritik. Datatilsynet har udtalt kritik overfor den tredje kommune. 

I forhold til Københavns Kommunes risikovurdering har Datatilsynet anbefalet, at kommunen i deres reviderede risikovurderingskoncept strukturerer oplysningerne, så det bliver muligt at sammenligne risikovurderingerne før og efter implementeringen af foranstaltningerne, og at sammenhængen mellem foranstaltningerne og de enkelte risici fremgår tydeligt. Datatilsynet fandt, at kommunen ikke til fulde havde godtgjort, at passende foranstaltninger var implementeret for at nedbringe alle de risici, kommunen havde identificeret," skriver tilsynet.

Sidst opdateret: 27/06/2024 - 11:55

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]