Mandagens anbefalinger fra ekspertgruppen var ventet med både spænding og frygt blandt beskæftigelsesområdets aktører.

Dagen derpå er der i kommunerne i første omgang grund til at ånde lettet op. Men ude i horisonten lurer mørke skyer.

Lad os begynde med det, kommunale briller ser som den positive del af anbefalingerne.

Det kan godt være, at jobcentrene har været udskældte og lukningstruede siden SVM-regeringens tiltrædelse for halvanden år siden.

Alligevel har kommunerne trukket det længste strå med ekspertgruppens anbefalinger.

Vælger regeringen at følge dem, vil beskæftigelsesindsatsen også i fremtiden være kommunal forankret. Her kan de ansatte endda se frem til øget selvstændighed i både kontakten med borgerne og organiseringen af indsatsen.

Det gør ondt på begge sider af sagsbehandlerskrivebordet, når fokus på at leve op til proceskrav overgår fokus på indhold i jobindsatsen.

Både sagsbehandlere og ledige kan nu se frem til en mere helhedsorienteret indsats. Den har længe været bredt efterlyst.

Og selv om mantraet længe var nedlæg jobcentrene, blåstempler ekspertgruppen i princippet, at den enkelte kommune er i sin gode ret til at bevare jobcenteret.

Skuffelse og frustration i fagbevægelsen

Omvendt er der dyb skuffelse og frustration i fagbevægelse og a-kasser.

Med nedsættelsen af ekspertgruppen brød en gammel strid ud i lys lue. Kommunernes jobcentre på den ene side, og fagforeningerne og a-kasserne på den anden, har længe været oppe at toppes om retten til at hjælpe den ledige i den første tid som ledig.

Begge sider har hver især forsøgt at hjælpe 'eksperterne' på vej med hver deres udspil om fremtidens praksis.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har foreslået, at hele kontaktforløbet overgår fra jobcenteret til a-kassen. Det har Kommunernes Landsforening (KL) kun haft hovedrysten til overs for.

KL har omvendt argumenteret for, at det var en fejl overhovedet at give a-kasserne ansvaret for ledige de første tre måneder. Det blev en realitet fra årsskiftet.

Mandag stod det klart, at KL kan trække sig sejrrigt ud af magtkampen.

I opdraget til ekspertgruppen havde a-kasserne og private leverandører udsigt til en større rolle. FH lovede endda store besparelser, hvis ønsket blev opfyldt. Alligevel valgte Claus Thustrup Kreiner & Co. at lade den mulighed ligge ubenyttet hen.

Anbefalingen derfra er at fastholde a-kassernes kontaktforløb med de forsikrede på de nuværende tre måneder.

For a-kasserne er det en ringe trøst, at de trods alt tildeles en større indflydelse for sygemeldte dagpengemodtagere. De skal fremover blive i a-kassen i fire uger mod nu to uger.

Nanna Højlund, næstformand i FH, lægger på ingen måde skjul på skuffelsen.

”Når man har brugt ordet ’frisættelse’ i den her forbindelse, troede jeg, det handlede om at give de arbejdsløse mere frihed til at beslutte, hvad de har brug for. Men for ekspertgruppen har det åbenbart handlet om at sætte kommunerne fri til at gøre præcis, hvad de har lyst til,” tordnede Nanna Højlund kort efter mandagens præsentation.

Det gør mindst lige så ondt på fagbevægelsen, at ekspertgruppen har fundet en stor del af de foreslåede besparelser ved at skære på lediges ret til efteruddannelse.

En fjerdedel af jobcentrenes ansatte står til at miste jobbet

Trods kommunernes sejr over fagbevægelsen og a-kasserne, vil der utvivlsomt også være dybe panderynker i jobcentrene.

Det skønnes, at den samlede driftsbesparelse på 1,2 milliarder kroner vil fjerne 3.500 årsværk i kommunerne. Det svarer i runde tal til 25 procent af arbejdsstyrken på beskæftigelsesområdet.

Mandag forsøgte NB-Beskæftigelse at blive klogere på, hvilke medarbejdere ekspertgruppen kan undvære i fremtidens indsats.

"Vi anerkender, at det er en reduktion. Det er præmissen, når vi skal spare 3 milliarder kroner. Men vi har ikke taget udgangspunkt i antallet af medarbejdere. I takt med opgaver der frafalder, vil det få konsekvenser for antallet af medarbejdere", siger Peter Karm, kommunaldirektør i Haderslev Kommune og medlem af ekspertgruppen.

"Så det vil være op til den enkelte kommune, hvor der skal spares. Men det er vigtigt at sige, at der vil være en lang periode til at tilpasse det," tilføjer han.

Ekspertgruppen anbefaler, at en reform indfases gradvist fra 2026 til 2030.

Ane Halsboe har en vanskelig opgave

I kommunerne kan man nu håbe på, at de kommende besparelser bliver knap så store, som SVMs bestilling i første omgang lød på.

Siden valgkampen er retorikken i det mindste blødt en smule op. Overfor NB-Beskæftigelse afviste Ane Halsboe-Jørgensen (S) i sidste uge at reducere beløbet. Hun holdt fast i den årlige besparelse på tre milliarder. Alt andet ville også være højst upassende og overraskende lige op til ekspertgruppens anbefalinger.

Siden gruppens fødsel har dansk økonomi udviklet sig mere positivt, end nogen havde forudset. Og i en aura af bugnende statskasse er det alt andet lige sværere at stå fast på milliardbesparelser i kommunerne. Den slags risikerer at blive dårligt modtaget.

Det ved Ane Halsboe-Jørgensen. Præcis som hun ved alt om, at en socialdemokratisk beskæftigelsesminister får svært ved at forsvare, hvorfor ledige borgere skal have deres adgang til efteruddannelse drastisk forringet.

Det vil formentlig glide noget lettere ned hos regeringens øvrige medlemmer. Allerede mandag kort efter anbefalingerne kvitterede Venstre for forslagene.

Morten Dahlin, minister for by, land og kirke, og Kim Valentin, beskæftigelsesordfører, fastslog i fællesskab, at det for Venstre er afgørende, at en kommende reform af indsatsen skal sikre en mere effektiv anvendelse af ressourcerne.

Det bliver interessant at følge de interne forhandlinger i regeringen. Det er foreløbig en lukket fest. Men på den anden side af sommerferien stikker de sikkert snuden frem hver for sig.