Kommende AI-lov skal få kommunernes strandede projekter videre

Se kortet: Så langt er sundhedsrådene med nye penge til kommunerne

Strategi for datacentre på vej: S-ordfører vil bevare kommunernes ret til at sige nej

Direktør advarer om dyrere faste teams: Ældreministeren vil se nærmere på problemet

IT-sikkerhed udfordret: Minister varsler digital genopretningsplan

KL foreslår tre konkrete ændringer af arbejdspligten

Lolland vinder pris for juniormesterlære efter træg start på landsplan

Kåring af Danmarks bedste kommune på ældreområdet offentliggøres i næste uge

Op mod 100 siders AI-klager presser kommunerne: Borgerrådgiver frygter ond spiral

Ankestyrelsen peger på en særlig udfordring med AI-klager

Martin Damm, formand for KL, var mandag aften med til at præsentere den store grønne aftale, der skal skabe mere natur og nedbringe landbrugets udledninger af kvælstof og CO2. - Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Kæmpe naturplan forankres lokalt: Kommunerne har 'i sidste ende ansvaret for opgaven'

Den store omdannelse af arealer fra landbrug til natur forankres i 23 vandoplandsstyregrupper, som kommunerne får ansvaret for at betjene. KL glæder sig over kommunernes centrale rolle.

Udgivet: 25/06/2024

Jakob Nørmark

redaktør for NB-Forsyning & Klima

Del artiklen:

Efter måneders hemmelighedskræmmeri præsenterede den grønne trepart resultatet af deres forhandlinger mandag aften.

KL har været en af parterne ved forhandlingsbordet, og fra kommunernes side lægger man vægt på, at kommunerne bliver en afgørende aktør, når landbrugets arealer skal reduceres.

Formanden for KL’s klima- og miljøudvalg, Birgit S. Hansen peger på, at kommunerne har fået et særligt ansvar, som de er klar til at tage på sig.

"I kommunerne kender vi lodsejerne og de lokale forhold bedst, og vi er derfor glade for, at det også er kommunerne, som får ansvaret for den lokale omstilling. Vi ser frem til samarbejdet med lodsejerne og de øvrige centrale parter. Det er lokalt, at man skal finde de gode løsninger til at få plads til det hele,” siger Birgit S. Hansen (S) i en pressemeddelelse.

Deadline i 2025

Forhandlingsparterne er "enige om, at en ny lokal organisering er en central motor for en styrket arealbaseret omlægning". Formuleringen indebærer, at kommunerne får indflydelse på udtag af lavbundsjorde, skovrejsning, etablering af vådområder og andre arealbaserede omlægningsindsatser.

I første omgang vil kravene til reducerede udledninger af kvælstof fungere som rettesnor for arbejdet i de eksisterende 23 styregrupper. Arbejdet forankres i de 23 lokale vandoplandsstyregrupper, som senest ved udgangen af 2025 skal have lavet "en fuldt dækkende omlægningsplan" for kvælstofreduktioner.

Kommunerne skal udpege styregruppernes formand og får ansvaret for at sekretariatsbetjene grupperne, skabe fremdrift i deres arbejde og aflevere de aftalte leverancer inden for tidsfristen.

"Kommunerne har dermed i sidste ende ansvaret for opgaven," fastslås det i aftalen.

Danmark er inddelt i 23 hovedvandoplande, der ikke tager hensyn til kommunegrænser (se kortet nederst i artiklen).

Kompenseres for nye udgifter

Hvordan kommunerne skal kompenseres for de ekstra udgifter til nye opgaver "aftales nærmere mellem KL og regeringen", står der i aftalen. Økonomien vil blive fordelt blandt kommunerne efter behov, oplyser KL.

Præsentationen af aftalen, der også omfatter rejsning af 250.000 hektar skov, et mål om 20 pct. beskyttet natur og introduktionen af en CO2-afgift i landbruget, skete på et pressemøde mandag aften, hvor KL-formand Martin Damm repræsenterede kommunerne.

"Det er store forandringer af vores land, der lægges op til, og aftalen vil ændre de danske arealer i årtier frem," lyder det i en kommentar fra Martin Damm (V).

Fakta

Kommunernes ansvar for omlægning af landbrugsareal

Regeringen og KL er enige om, at kommunerne får ansvaret for at:

Udarbejde en omlægningsplan senest i 2025 med afsæt i et nationalt udmeldt indsatsbehov for hovedvandoplandet samt aftalte principper for planlægning og implementering. Omlægningsplanen er dynamisk og skal løbende holdes opdateret med aktuel viden om igangværende og nye projekter. Omlægningsplanen skal i relevant omfang afspejles i og sammentænkes med den kommunale planlægning. For ikke at forsinke indfrielsen af vandrammedirektivet kan der parallelt med udarbejdelse og forud for færdiggørelse af de lokale omlægningsplaner igangsættes indsatser med udgangspunkt i det nationalt udmeldte indsatsbehov.
Gennemgå projekter, der tidligere er forsøgt gennemført, og genvurdere mulighederne for gennemførelse på baggrund af senere tilpasninger i bl.a. tilskudsordningerne.
Arbejde aktivt for, at de arealbaserede omlægninger gennemføres i overensstemmelse med omlægningsplanen, og at der er kontinuerlig fremdrift i kommunernes arbejde med projektrealiseringer parallelt med omlægningsplanens udarbejdelse.
Kommunernes omlægningsplaner bygger oven på incitamenter i den nationalt fastlagte kvælstofregulering og øvrige rammer, herunder det nationalt udmeldte indsatsbehov og anerkendte virkemidler i henhold til vandrammedirektivet. Lokale indsatser og initiativer kan igangsættes løbende i takt med, at de nationale rammer er på plads og parallelt med, at omlægningsplanerne udarbejdes, og de nationale vandområdeplaner er i offentlig høring.

Kilde: “Aftale om et grønt Danmark”