Det er sparesæson i de fleste kommuner, men i Middelfart har et bredt flertal i byrådet besluttet at investere 27,5 millioner kroner i folkeskolerne over en fireårig periode. Håbet er, at pengene vil hjælpe med at give folkeskolerne et løft, så flere elever med særlige behov kan rummes og derfor ikke behøver specialtilbud.

Pengene er blevet fundet i engangsindtægter fra kommunens selvbudgettering i 2022, og samtidig forventer man at færre elever i specialundervisningstilbud vil føre til besparelser på sigt.

Kommunen arbejder med en ambition om, at de 11 millioner kroner om året, som politikerne skyder i folkeskolerne, vil tjene sig selv ind 1:1 i 2029.

Ifølge Indenrigsministeriets benchmark for skoleårene 2020-23 var 5,5 procent af eleverne i Middelfart Kommune i segregeret specialundervisning. Det er 0,6 procent flere end landsgennemsnittet og 1 procent højere end kommunens forventede segregeringsprocent.

Det tal, håber man nu, vil blive lavere.

"På sigt forventer vi, at det betyder, at færre får brug for ekstra hjælp uden for den almene skole," siger borgmester Johannes Lundsfryd (S).

Det er blandt andet bedre mulighed for at lave holddeling, co-teaching og særligt tilrettelagte forløb for elever med læringsvanskeligheder, som man håber at få ud af investeringen - et løft, der ikke kun skal skabe en bedre skole, men også mere attraktive arbejdspladser.

"Det er klart, at det kræver flere ressourcer til bl.a. co-teaching, mellemformer og støttende fagligheder. Vi er nødt til at investere mere i folkeskolen, for når samtiden ændrer sig, skal vores institutioner også følge med. Skolen skal være et godt sted at være for både børn og personale," siger byrådsmedlem Linda Johnsen (SF) og anerkender, at aftalen ikke løser alle problemerne med det samme, men er et godt skridt på vejen.

Byrådsmedlemmerne bag aftalen anerkender, at der altid vil være omkring 2 til 3 procent af elever, der ikke vil kunne rummes i den almene skole, og som derfor bliver nødt til at være tilknyttet et segregeret specialtilbud.

Bag aftalen er partierne Venstre, Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og SF. Dermed er det kun Enhedslistens Lasse Schmücker og Danmarksdemokraternes Jonas René Jensen, der ikke står bag aftalen.

Middelfart er én ud af nu kommuner, der i budgetåret 2025 opnår en gevinst fra selvbudgettering i 2022.