Erhvervsminister Morten Bødskov (S) modtager snart et brev (se nederst) fra overborgmesteren i København, hans partifælle Sophie Hæstorp Andersen. Hun og et flertal i Borgerrepræsentationen vil tilskynde regeringen til at ændre loven, så kommuner kan få adgang opkræve en afgift, som overnattende turister skal betale.

Forvaltningen har udarbejdet fire modeller for en turismeafgift. I den ene model er der tale om en traditionel skat, der vil blive modregnet i kommunernes balancetilskud, mens en anden mulighed er at opkræve afgiften som en serviceindtægt i stil med parkeringsindtægter, hvorved kommunerne undgår en kollektiv modregning.

Det er også på tale alene at fokusere på krydstogtturister eller differentiere taksterne, så afgiften per overnatning bliver størst i indre by end andre bydele, hvor presset fra de mange turister er størst.

Opkræver man 1 euro per overnatning som en skat, vil kommunen opnå et nettoprovenu på 51 millioner kroner om året, viser beregningerne. Som serviceindtægt vil 1 euro med 7,6 millioner årlige overnatninger give 57 millioner kroner.

"Modellerne gør efter min vurdering ikke, at vi får færre turister, men det kan være med til at dæmme op for, at byen sander fuldstændig til i sommerhalvåret," sagde Rasmus Steenberger (SF) på torsdagens borgerrepræsentationsmøde, hvor forslaget blev debatteret.

Skal udløse nye muligheder

Enhedslisten, SF og Alternativet stillede i november et medlemsforslag om at indføre en turismeafgift, og med opbakning fra Socialdemokratiet vil de røde partier forsøge at overbevise Christiansborg om at skaffe lovhjemmel.

Målet med en turismeafgift, der er indført i mange udenlandske turistområder, er at opnå en mere bæredygtig turisme. Pengene skal gå til at holde byen ren, bygge offentlige toiletter, vedligeholde cykelstier og lignende ting, som belastes af turisterne, mener fortalerne.

"Det afgørende er, at indtægten ikke ryger i kassen, men udløser service- og anlægsmuligheder for os som kommune," sagde Rasmus Steenberger.

De borgerlige partier er alle imod idéen. Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) fremhævede, at turisterne lægger over 18 milliarder kroner om året i byen og bidrager til beskæftigelsen for mange ufaglærte, der ellers ville have svært ved at finde job, ligesom kultur- og madbranchen vil blive ramt hårdt af færre besøgende .

"Hvis vi beder turisterne om at blive væk, bliver vi både økonomisk og kulturelt fattigere," sagde Næsager og pegede samtidig på, at en kommunal afgift i København blot vil flytte omsætning til nabokommunerne:

"Hvis det er en kommunal skat, er turisterne vel ikke dummere, end at de bestiller et hotel på Frederiksberg eller på et af lufthavnshotellerne i Tårnby Kommune".

Samme toner om et fattigere København lød fra Venstre og De Radikale, som i øvrigt ikke tror på, at brevet vil få SVM-regeringen

“Vi ved allerede godt, hvad han (Bødskov, red.) svarer. Det bliver et stort nej tak,” sagde kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard.

Spådommene om grelle konsekvenser for turistbranchen afskrækker dog ikke de røde partier.

"Der er ikke tale om store summer, men mindre beløb, som umuligt kan skubbe turisterne væk, for vi ved om nogen, hvad vores fantastiske by har at byde på," sagde Mikkel Skovgaard (EL).

Alternativet ønskede at sætte forvaltningen til at kortlægge mulighederne for at belyse muligheden for at gøre brug af et turistgebyr, der ifølge partiet måske ville kunne indføres uden en lovændring. Men denne variant skød S-veteran Lars Weiss ned.

"Et gebyr opkræves for en specifik ydelse, og her er der ikke tale om en specifik ydelse," sagde Weiss.