Tilskud til at etablere ladestandere til elcykler er på vej til en lang række kommuner,

Tilskud til at etablere ladestandere til elcykler er på vej til en lang række kommuner, - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

24 kommuner får støtte til ladestandere til elcykler

24 kommuner har fået godkendt ansøgninger om 120 offentligt tilgængelige ladestandere til elcykler. EU-millioner er fordelt efter først-til-mølle-princip.

Udgivet: 19/06/2024

Del artiklen:

24 af landets kommuner har fået godkendt støtte fra EU til at sikre offentligt tilgængelig opladning af elcykler. Dermed er over 120 ladestandere til elcykler på vej.

Det oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Det er et led i aftalen om "Grøn omstilling af vejtransporten" fra 2020, hvor der blev afsat 12,2 millioner kroner til offentligt tilgængelig opladning af elcykler.

Kommunerne har kunnet søge tilskud til skure og mindre bokse, hvori man kan placere sit cykelbatteri, sætte det i en stikkontakt og låse efter sig.

Afdelingsleder ved Vejdirektoratet Marianne Foldberg Steffensen ser, at interessen for at søge tilskud har været stor uden for de større byer.

Her har elcyklen "stort potentiale", mener hun.

"Elcykler kan være en god mulighed for dem, der ellers ikke ville cykle så langt på en almindelig cykel. Med investeringer i opladning og sikker cykelparkering gør vi det mere attraktivt at vælge elcyklen, siger hun i pressemeddelelsen.

Vejdirektoratet har fordelt puljemidlerne efter først-til-mølle-princippet.

Der er tale om kommunerne Assens, Ballerup, Egedal, Esbjerg, Favrskov, Frederikshavn, Gribskov, Guldborgsund, Herning, Høje-Taastrup, Kalundborg, Køge, Langeland, Middelfart, Norddjurs, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Roskilde, Samsø, Silkeborg, Sønderborg, Tønder, Vejle og Viborg.

/ritzau/jn

Sidst opdateret: 19/06/2024 - 12:57

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]