Mandag er skolemad til debat på en høring på Christiansborg. Bag initiativet er Socialdemokratiets fødevareordfører, Ida Auken.

"Det handler om at få alle dem, der har praktisk erfaring med skolemad, til at gøre os klogere på, hvordan vi kan få skolemad i hele Danmark".

De Radikale har tidligere foreslået, at maden skal være gratis i alle kommuner. Det vil koste omkring 3,3 milliarder om året, skønner partiet.

Den model afvises af Socialdemokratiet.

"Inden vi begynder at tale om finansiering og stille krav til kommunerne, drejer det sig om at få de forskellige modeller på bordet," siger Ida Auken.

Som den eneste af de 98 kommuner tilbyder Læsø Kommune gratis skolemad. Andre kommuner har madordninger, men Læsø er eneste kommune, hvor kommunen finansierer måltidet.

Maden er tilberedt af en lokal restauratør, og falder det varme måltid ikke i eleverne eller personalets smag, så er der sat brød og pålæg frem på bordene.

Ordningen har eksisteret i halvandet år, og endnu er det for tidligt objektivt at måle effekten på Læsø Skoles 120 elever, siger borgmester Tobias Birch Johansen (V). Men som far til tre børn på skolen oplever han, at eleverne kan lide maden, og at de er glade for at spise sammen på tværs af klassetrin.

Også blandt forældrene er ordningen populær.

"Du kan hive rugbrød og spegepølse frem om aftenen, for du ved jo, at børnene allerede har fået et varmt måltid. På den måde har vi fået mere tid i hverdagen," siger borgmesteren.

Ordningen koster kommunen omkring en million om året. De penge er givet godt ud, hvis elevernes trivsel vokser, sådan som kommunen forventer,

"Dårlig trivsel er noget af det allerdyreste. Det kræver rigtig mange pædagoger at rette op på," siger Tobias Birch Johansen.

Seks ud af ti folkeskoler

På høringen fremlægger Bent Egberg Mikkelsen, der er professor på Københavns Universitet, et studie, der gør status på skolemad i Danmark.

Ud over at fremhæve Læsø viser det, at seks ud af ti folkeskoler på landsplan tilbyder eleverne at købe mad. Det spænder fra sandwich, grønt og frugt solgt fra madboder, til at eleverne laver varm mad til hinanden med en kok i skolekøkkenet.

På andre skoler leveres maden fra et offentligt eller privat køkken. Men kun cirka hver tiende elev benytter sig af muligheden på en gennemsnitlig dag, viser studiet.

Mange har i stedet madpakke med. Cirka hver femte ender i skraldespanden eller på bunden af tasken.

"Måske undværer eleverne frokost, eller de går uden for skolen for at købe noget, de kan spise, hvis de er gamle nok til at have tilladelse til det," siger Bent Egberg Mikkelsen.

/ritzau/jn