
Politikerne i Vesthimmerlands Kommune har muligvis givet en ulovlig tilladelse til et lån til en privat friskole. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix (Arkiv)
Professor: Lokalpolitikere er på et skråplan med blanko-lån til privat institution
Byrådet i Vesthimmerlands Kommune har hjulpet en friskole med et lån til renovering på favorable vilkår. Måske lidt for favorable vilkår, vurderer økonomiprofessor.
Udgivet: 06/06/2024
Et lån på en million kroner fra kommunen til en populær og velfungerende friskole kan ende med at blive en belastning i privatbudgettet for de 20 politikere i Vesthimmerlands Kommunes byråd, der sagde god for lånet i forbindelse med 2024-budgettet.
Det mener byrådsmedlem for VesthimmerlandsListen Kirsten Moesgaard, der er advokat i det civile liv, og som stemte imod at yde lånet.
Millionen blev vedtaget med et løfte om en kommunal garanti overfor KommuneKredit af 20 ud af 27 medlemmer af kommunalbestyrelsen, men KommuneKredit sagde nej til at give garantien, da friskolen er en privat institution. Det skriver Nordjyske.
Forvaltningen mener dog, at hvis man tolker reglerne lidt anderledes end ministeriet, må Vesthimmerland godt med den kommunale fuldmagt give tilskud til anlæg, der hjælper med at løse kommunale opgaver.
Friskolen i byen Blære uden for Aars er tidligere folkeskole, og den trænger til en renovering, som man bad kommunen om økonomisk bistand til, og med forvaltningens fortolkning blev anmodningen altså stemt igennem uden garantien fra KommuneKredit og uden først at involvere Ankestyrelsen for at høre, om det var en gangbar vej.
Men det er ikke en gangbar vej, mener økonomiprofessor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet.
"Der er ikke en væsentlig forskel på 'bare' at stille en garanti og på at gøre noget, der medfører at kommunen skal tage penge op af kassen. Det må kommunen ikke til en privatinstitution. Og så spiller det ingen rolle, hvad man tidligere har gjort eller lovet," siger Per Nikolaj Bukh til Nordjyske og fortsætter:
"Selv om det, man vil, er godt, skal det være lovligt. Kommunen er ude på et skråplan. Politikerne har ikke sikret sig, at lånet gives på markedsvilkår. Samtidig er det et blanko-lån. Kommunen beder ikke om sikkerhed for sine penge, som et pengeinstitut ellers gør.
"Det betyder, at kommunen er ligestillet med private långivere og blandt de sidste til at få penge, hvis friskolen må lukke, inden lånet er betalt tilbage," siger professoren til avisen.
Om de byrådsmedlemmer, der stemte ja til lånet, i sidste ende kommer til at at hæfte personligt for den udlånte million kroner vil han dog ikke umiddelbart udtale sig om.
Sidst opdateret: 06/06/2024 - 10:59












































