Antallet af børn vil i 2030 ligge på cirka samme niveau som i år Tidligere befolkningsfremskrivninger opererede med en vækst på over ti procent fra 2024 til 2030, og holder de nye tal, vil man spare flere milliarder kroner.

Antallet af børn vil i 2030 ligge på cirka samme niveau som i år Tidligere befolkningsfremskrivninger opererede med en vækst på over ti procent fra 2024 til 2030, og holder de nye tal, vil man spare flere milliarder kroner. - Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

AE om ny børneprognose: Regning til velfærd falder med flere milliarder

Udgifterne til velfærd frem mod 2030 kommer til at stige markant mindre end hidtil ventet på grund af faldende fertilitet. Konsekvensen bør være, at kommunerne får sværere ved at hente ekstra penge til børneområdet, mener erhvervsorganisation.

Udgivet: 06/06/2024

Jakob Nørmark

redaktør for NB-Forsyning & Klima

Del artiklen:

I tirsdags offentliggjorde Danmarks Statistik en befolkningsfremskrivning, hvor kvindernes forventede fertilitet i fremtiden er nedjusteret markant i forhold til tidligere prognoser.

Det lave antal fødsler betyder, at de forventede udgifter til især vuggestuer, børnehaver og dagplejer bliver væsentligt lavere, end man hidtil har forudsat.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har regnet på konsekvenserne af de opdaterede forventninger og er nået frem til, at udgiftsbehovet knyttet til demografien falder fra 40,5 milliarder kroner for perioden 2023-2030 til cirka 35 milliarder kroner.

Mens børnetallet rasler ned, forventer Danmarks Statistik i den modsatte retning, at antallet af ældre over 80 år øges yderligere i 2030, hvilket trækker udgifterne til ældrepleje og sundhed op. På bundlinjen bliver konsekvensen, at udgiftsbehovet til velfærd stiger knap så meget, som man indtil nu har troet.

”Det er vigtigt at understrege, at den nye befolkningsfremskrivning er en prognose forbundet med usikkerheder. Men det ser ud til, at regningen til velfærden bliver cirka 5,5 milliarder kroner mindre, end man havde regnet med tidligere. Det betyder også, at regeringens 2030-plan er meget tættere på at dække udgiftsbehovet til velfærden,” siger Gustav Elias Dahl, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, i en pressemeddelelse.

De nye tal skal ses i forhold til, at regeringen har i 2030-planen har afsat 33,4 milliarder kroner til velfærd i perioden 2023-2030.

Fik du læst?

Ny befolkningsprognose: Stor ændring vil påvirke kommunerne

I erhvervsorganisationen SMVdanmark, der har forholdt sig kritisk til økonomiaftalens udvidede serviceramme på 3,2 milliarder kroner, peger seniorøkonom Thomas Gress på, at kommunerne fremover bør få sværere ved at overbevise finansministeren om ekstra midler.

"Kommunerne har lige fået en hel del flere penge i økonomiaftalen for næste år, og nu viser den her fremskrivning altså, at deres udgifter på børneområdet vil vokse noget mindre end hidtil antaget. Det bliver med andre ord svært for kommunerne at argumentere for flere penge til børne- og ungeområdet fremadrettet," siger Thomas Gress til Politiken.

Sidst opdateret: 06/06/2024 - 10:58

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]