I 2025 vil puljen for særligt vanskeligt stillede kommuner rumme 800 millioner kroner. Sidste år var puljen ekstraordinært øget til i alt 734 mio. kr. (i 2023-priser). Så der er tale om en forøgelse i forhold til økonomiaftalen for 2024, men ikke i samme målestok som det generelle løft af servicerammen, der kommer alle kommuner til gode.

Da puljen blev etableret i 2010'erne var den sat til 300 millioner kroner, men der har de seneste år været tradition for at lave ekstraordinære forhøjelser af særtilskuddet.

NB-Økonomi spurgte på pressemødet, hvorfor regeringen ikke skruede endnu mere op for særtilskudspuljen i lyset af det demografiske og sociale pres i flere yder- og landkommuner.

”Det er forkert at sige, at vi kun hæver den med 50 millioner kroner. Puljen har aldrig været oppe på 800 millioner kroner før, og det er historisk højt," sagde indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Hun lagde samtidig vægt på, at der med aftalen etableres en lånepulje på 200 millioner kroner, som med Sophie Løhdes ord kan bruges "til skoler, der skal renoveres, eller lokale klimaprojekter".

I aftaleteksten står, at lånepuljen er "målrettet særligt vanskeligt stillede kommuners anlægsinvesteringer på bl.a. det borgernære og grønne område".

På Bornholm, der sidste år modtog 95 millioner kroner fra puljen (næstmest efter Lolland Kommune), er borgmester Jacob Trøst (K) tilfreds med, at puljen bevares på et højt niveau.

"Det er selvfølgelig godt, at puljen er forhøjet en lille smule. Men man kan selvfølgelig altid ønske sig mere," siger han til NB-Kommune og tilføjer.

"Det havde jeg nu også regnet på grund af det økonomiske råderum."

Vil omformulere Løhdes ord

Jacob Trøst anser ikke lånepuljen for en stor fordel for Bornholms Regionskommune, der er hårdt presset og først på året indførte anlægsstop og ansættelsesstop. Om det vil være attraktivt at låne penge til eksempelvis grønne projekter, vil i sidste ende afhænge af kriterierne og renteniveauet, pointerer han.

"Som jeg ser det, er det en meget lille prik på papiret for vores vedkommende," siger borgmesteren om lånepuljen.

Jacob Trøst fulgte pressemødet i tv, og på grund af det økonomiske efterslæb kommer han ikke til at stille bornholmerne velfærdsforbedringer i udsigt.

"Når de snakker om, at aftalen giver mulighed for markante investeringer i velfærd, vil jeg på Bornholm nok omformulere til, at det giver mulighed for færre besparelser," siger den konservative borgmester.

Kommentaren falder med henvisning til en udtalelse fra indenrigsminister Sophie Løhde, der på pressemødet sagde, at aftalen "betyder, at der kan laves markante investeringer i den nære velfærd for borgerne".

Håbede på 1 milliard

Flere borgmestre fra yderkommuner, blandt andre Morsøs, havde forhånd bedt KL kæmpe for en udvidelse af særtilskudspuljen.

"Jeg vil jo gerne, at vi kan tilbyde den samme service som andre kommuner. At vi kan fastholde et godt skolevæsen, sikre nogle gode dagsinstitutioner, at vi kan sikre, at vores ældre får en værdig ældrepleje. Det er de ting, der betyder noget," sagde Morsø-borgmester Hans Ejner Bertelsen (V) til NB-Kommune tidligere på ugen.

I går anbefalede Landdistrikternes Fællesråd, at puljen til vanskeligt stillede kommuner skulle op på mindst 1 milliard kroner, indtil der kommer en ny tilskuds- og udligningsreform.

"Behovet for at hæve særtilskudspuljen viser, at der er store mangler i tilskuds- og udligningssystemet, der netop skal afhjælpe de sociale skævheder mellem land- og bykommuner," siger formand Steffen Damsgaard i en pressemeddelelse fra fællesrådet.

Han kalder 2025-aftalen for en "rigtig god aftale, der giver kommunerne et bedre økonomisk fundament", men som imidlertid "ikke fjerner alle store udfordringer".

Læs hele økonomiaftalen for kommunerne her.