En af de detaljer, der er værd bide mærke i, når økonomiaftalen præsenteres inden for de kommende dage, er afsnittet om tilskud til skattenedsættelser.

For et år siden var Københavns Kommune sammen med Hillerød Kommune alene om at sætte skatten ned i budgettet for 2024. De to kommuner fik statsligt tilskud gennem den ordning, der blev etableret som led i udligningsreformen fra 2020, men ikke lige så store beløb som håbet. Til sammen søgte de om 173,5 millioner kroner i 2024, men modtog knap to tredjedele, da den afsatte ramme blot rummede 110,7 mio. kr.

Københavns Kommune, der gennem årene er kritiseret for ikke at udnytte en gunstig økonomi til at sænke kommuneskatten, ønsker nu bedre betingelser for at sænke skatten igen.

I et brev til KL med input forud for økonomiforhandlingerne påpeger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S), at mange kommuner de seneste år har ønsket at gå den modsatte vej og sætte skatten op.

"De seneste års tiltagende overskridelser af de aftalte skatterammer vidner om, at kommunernes økonomi er presset. Muligheden for en særskilt kommunal skatteudskrivning er en hjørnesten i det kommunale selvstyre. Derfor bør det være en hovedprioritet for KL, at der indgår en skattepulje med tilskud til skattenedsættelser i en økonomiaftale for 2025, og at denne pulje er fuldt finansieret af staten," skriver overborgmesteren i svar, som blev enstemmigt vedtaget i Borgerrepræsentationen tidligere på måneden.

"En sådan skattepulje bør være uafhængig af, om andre kommuner nedsætter skatten, og bør så vidt muligt være flerårig. Det vil kunne tilskynde flere kommuner til at sænke skatten, hvis der på et tidligere tidspunkt i kommunernes budgetprocesser er klarhed om eventuelle finansieringstilskud," lyder anbefalingen fra København.

NB-Kommune har bedt Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune uddybe, hvilken tilskudsmodel man drømmer om, og hvad der menes med "fuldt finansieret af staten", men kommunen er ikke vendt tilbage.

Tilfredshed i blå blok

Det hidtidige skattetilskud dækker en del af provenutabet de første år - og fungerer på samme måde som det fradrag, der i den enkelte kommune skal begrænse kommunalpolitikernes motivation for at hæve skatten. Derudover er der i systemet en kollektiv strafmekanisme, hvis de samlede skatteforhøjelser i alle kommuner overstiger skattenedsættelserne.

Tidligere har ordningen være skruet sådan sammen, at statens tilskud - hvis rammen ellers er stor nok - ville dække 75 procent af provenutabet i 2023, 50 procent i 2024 og 2025 og 25 procent i 2026. Dermed ville det først være i 2027, at kommunens indtægter falder med hele det beløb, som kommunen sænker skatten med.

De københavnske politikere har to år i træk sænket kommuneskatten, der til og med 2022 var 23,8 procent. Sidste år blev det besluttet at file 0,2 procent af over en toårig indfasningsperiode, og Venstre og Liberal Alliance drømmer om yderligere nedsættelser.

"Partierne noterer sig med tilfredshed, at Københavns Kommune i brevet til KL bakker op om en pulje med det formål at tilskynde kommunerne til at sætte skatten ned. På den baggrund imødeser partierne, at Københavns Kommune i de kommende år sætter skatten yderligere ned, så København på sigt opnår landets laveste skatteprocent," skriver de to partier i en bemærkning til brevet fra overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) til KL.

Skattesatsen i København er med 23,6 procent i 2024 i forvejen blandt landets laveste. Kun borgerne i Rudersdal og Vejle kommuner betaler mindre i kommuneskat. (Artiklen fortsætter under kortet)

Brevet til KL rummer flere andre københavnske ønsker. Et hovedkrav fra KL bør være, at "anlægsrammen hæves markant", lyder anbefalingen fra Borgerrepræsentationen.

"Hvis kommunen skal kunne bidrage til den grønne omstilling ift. stormflodssikring, energirenoveringer og klimaindsatser kræver det en mærkbar forøgelse af anlægsrammen, fordi det er dyrere at bygge klimavenligt. Kommunernes foreløbige regnskab for 2023 vidner om et anlægsbehov, der langt overskrider de snævre rammer, der er aftalt i de seneste år," står der i henvendelsen.

På linje med de fleste andre kommuner ønsker de københavnske politikere også at blive lettet for udgiftspresset på det specialiserede socialområde, og de efterspørger "et reelt løft af servicerammen i 2025 og 2026". Samtidig efterlyser de, at afbureaukratiseringsprocessen mellem regeringen og KL munder ud i "reelle regelforenklinger, som kan omsættes til konkrete besparelser – og gerne allerede i 2025".