Helle Kristensen er en af to forslagsstillere i Aalborg byråd, som vil give ansatte fri i hele barnets sygeperiode - ikke blot den første.

Helle Kristensen er en af to forslagsstillere i Aalborg byråd, som vil give ansatte fri i hele barnets sygeperiode - ikke blot den første. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Enighed i byråd: Kommunalt ansatte skal kunne holde fri ved børns sygdom

Aalborg Kommune vil teste lønnet fri i hele barnets sygdomsperiode. Nu søger kommunen om dispensation hos Kommunernes Landsforening til at sætte forsøget i gang.

Udgivet: 28/05/2024

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Mandag aften blev byrådet i Aalborg Kommune enige om, at man vil søge en dispensation hos KL, som giver mulighed for, at nogle afdelinger i kommunen kan have et frit antal barnets sygedage til rådighed. 

En begrundelse er, at børnefamilierne er meget pressede og at kommunens største arbejdsplads skal gøres mere attraktiv for medarbejdere.

"Det her er et led i at ville tilgodese børnefamilier, som er pressede og stressede, og som er nødt til at sende syge børn afsted, fordi de ikke kan gøre andet. Andre melder sig selv syge, så der er brug for en ordentlig løsning på det," siger Helle Frederiksen (S) til TV2 Nord. 

Fik du læst?

Inspireret af energikoncern: Borgmesterparti vil give ubegrænset ret til barns sygedage

Hun og Jane Østergaard (SF) tog initiativet til forslaget. Det er dog ikke sikkert, at kommunen kan få en dispensation til at lave prøvehandlingen.

Der var også lang debat om forslaget, men som endte med at blive stemt igennem med enighed blandt partierne. Flere partier er dog blandt andet bekymret for udgifterne i tilfælde af for eksempel længerevarende sygdom.

"Der var meget stor usikkerhed og mange bekymringer hos især de borgerlige om pris og muligheder for misbrug - alt muligt, som vi ikke ved noget om, før vi har prøvet det af. Først når vi har et ja fra KL og har testet det i praksis, kan vi begynde at lave konkrete udregninger," siger Helle Frederiksen til Nordjyske.

Sidst opdateret: 28/05/2024 - 10:41

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]