Travlhed hos Ankestyrelsen: Tilsynssager steget med tæt på 50 procent

Antallet af sager hos Ankestyrelsens tilsyn er steget kraftigt de senere år, hvor tilsynet er gjort mere proaktivt.

Udgivet: 27/05/2024

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Der er sket en markant stigning i antallet af klagesager hos Ankestyrelsen. Særligt når der kommer til tilsynssager, hvor der er sket en forøgelse i sagsmængden på næsten 50 procent fra 2018 til 2023.

Det skriver NB-Social.

I Ankestyrelsen har man sager indenfor gebyrfinansierede og bevillingsfinansierede områder. Det gebyrfinansierede drejer sig om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, men det bevillingsfinansierede handler om kommunale afgørelser. Det er antallet af sidstnævnte sager, artiklen her handler om.

Siden 2021 er antallet af klagesager steget inden for alle sagsområder. Særligt antallet af tilsynssager er steget kraftigt - med 48 procent siden 2018. Det hænger sammen med, at Ankestyrelsens tilsynsfunktion er blevet styrket og gjort mere proaktiv i løbet af de forgangne seks år, oplyser Ankestyrelsen.

Tilsynssager omfatter blandt andet af sager om kommuners og regioners afgørelser om aktindsigt samt et mere generelt tilsyn med kommuner og regioner. Der er tale om et sagsområde, hvor Ankestyrelsen også kan tage sager op af egen drift. Sidste år indkom godt 2.400 tilsynssager.

Blandt de øvrige sagstyper er sager om Udbetaling Danmark og sygedagpengesager steget med lidt over 40 procent, mens sager om tvangsmæssige foranstaltninger er steget med 39 procent. Antallet af social- og beskæftigelsessager var i 2023 på niveau med 2018 - til gengæld er antallet af indkomne sager steget med ca. 20 procent siden 2021.

Når der er en stigning i antallet af indkomne sager, har det betydning for, hvor hurtigt Ankestyrelsen kan behandle sager. Det skyldes, at en stor del af sagsområderne er underlagt lov- og aftalebestemte sagsbehandlingsfrister.

Det er særligt de sociale sager og beskæftigelsessager, det går ud over, da der for størstedelen af dem ikke er tilsvarende frister. Det betyder, at Ankestyrelsen i marts 2024 opjusterede ventetiden til otte måneder i gennemsnit.

På social- og beskæftigelsesområdet har bestemmelserne udviklet sig forskelligt. Derfor har der været fald ved nogle bestemmelser og stigninger ved andre.

Ser man på nogle af de største sagsområder for kommunerne, er der også forskelle. Antallet af sager om tabt arbejdsfortjeneste er steget med 59 procent siden 2018, men antallet af sager vedrørende merudgiftsydelser og tilbagebetaling er faldet med 32 procent. 

Sidst opdateret: 27/05/2024 - 11:15

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]