Nu går forhandlingerne om de økonomiske rammer for kommunerne i 2025 ind i den afsluttende fase, som ventes at være afsluttet tidligst i slutningen af næste uge. KL havde i fredags vanen tro indkaldt borgmestrene til såkaldt mellemstatus i form af et ekstraordinært repræsentantskabsmøde.

Det skriver NB-Økonomi.

Borgmestrene roste ifølge NB-Økonomis oplysninger KL-formandskabet for en stærk kommunikationsindsats med kritikken af regeringen for at have prioriteret udvidelsen af den statslige administration over velfærd, men samtidig var der et betydeligt antal borgmestre, som gentog og understregede kravet om flere penge i form af øgede økonomiske rammer. Derudover var flere udkantsborgmestre, ifølge det oplyste, optaget af, at KL skal sikre en udvidelse af særtilskudspuljen.

Regeringen smider genbrugspenge på bordet

Ifølge NB-Økonomis oplysninger skaber det en vis uklarhed, at regeringen angiveligt vil regne de ekstra penge fra ældreloven, folkeskolen og psykiatriaftalen med som en udvidelse af kommunernes økonomiske rammer og måske endda fremrykke nogle af pengene, så flere af dem falder i 2025. Populært sagt er der tale om genbrugsmilliarder, fordi regeringen allerede har delt dem ud med krav om relativt specifikke forbedringer på de tre områder.

Mens der næppe er tvivl om, at regeringen vil lægge genbrugspengene oven i det demografiske træk og nå frem til et løft af kommunernes økonomi på 2,5-3 milliarder kroner, så vil mange borgmestre påpege, at de penge ikke sikrer de brede velfærdsområder mod nedskæringer.

Argumentet er, at de såkaldte handicapaftaler kun vil reducere væksten i udgifterne på det specialiserede socialområde med nogle få hundrede millioner og dermed fortsat tvinge kommunerne til at tage over en milliard kroner fra de brede almenområder. Dermed er det ifølge argumentet falsk varebetegnelse at påstå, at de ekstra penge til ældrelov, folkeskole og psykiatri vil forbedre velfærden, fordi de reelt vil blive overført til det specialiserede socialområde.

Og så vil kommunerne stå uden finansiering til at opfylde kravene i ældreloven, folkeskoleloven og psykiatriaftalen.

Modsat er der andre borgmestre, som er fortalere for, at kommunerne skal glæde sig over de ekstra penge, fordi de trods alt giver en vis mulighed for at udvikle de store velfærdsområder.

Nu går forhandlingerne ind i den afgørende fase

Ifølge NB-Økonomis oplysninger intensiveres økonomiforhandlingerne i de kommende dage, og dermed er de gået ind i en fase, hvor KL traditionelt lukker ned for kommunikationen, medmindre forhandlingerne går så meget i hårdknude, at KL-toppen ligesom sidste år vælger at gå offentligt ud med kritik af regeringens tilbud.

Næste officielle step i processen frem mod en økonomiaftale er derfor, at KL's repræsentantskab indkaldes, inden bestyrelsen eventuelt godkender en endelig aftale. Lige nu er prognosen, at der tidligst indgås en økonomiaftale i slutningen af denne uge, men det er også muligt, at det kan trække ind over 1. juni.