I en tid, hvor kravene om at spare hænger over landets jobcentre, viser det sig nu, at de er godt på vej.

De samlede offentlige udgifter til at drive den aktive beskæftigelsesindsats i Danmark er siden 2013 raslet ned. Dengang beløb de samlede udgifter sig til 16,1 milliarder kroner, mens tallet i 2022 var 12,1 milliarder kroner. Og alene fra 2021 til 2022 er udgifterne reduceret med 600 millioner kroner.

Det viser et svar, som beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har givet til Folketingets beskæftigelsesudvalg, skriver NB-Beskæftigelse.

Udviklingen i de samlede udgifter dækker over store nedgange på poster som “vejledning og opkvalificering”, “andre beskæftigelsesordninger” samt “særlige indsatser, puljer m.v.”. Den eneste post, der er steget markant i hele perioden er administration, der i 2013 beløb sig til 4,2 milliarder kroner, mens det i 2022 kostede 5,7 milliarder kroner.

“Det er meget sigende, at udgifterne til alt andet end administration går ned. Det er for mig at se en understregning af, at jobcentrene, modsat hvad nogle politikere tilsyneladende tror, ikke er sådan et sted, ledige går hen og får et job, men at der for størstedelens vedkommende er tale om, at ledighed er en af flere udfordringer,” siger Flemming Larsen, der er professor ved Center for Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser ved Aalborg Universitet. 

Han peger på, at der ad åre er sket en udvikling, så jobcentrene efterhånden snarere bedriver socialpolitik end arbejdsmarkedspolitik. 

“Systemet har en ret stor gennemstrømning af folk, der blot er ledige, men op mod 80 procent af borgerne på jobcentrene har andre udfordringer end ledighed. Det kalder på nogle mere håndholdte indsatser, hvilket kræver ekstra administration," siger Flemming Larsen og fortsætter:  

“Når vi samtidig ser, at udgifterne til vejledning og opkvalificering er gået ned, hænger det sammen med, at jobcentrene nu har større fokus på den virksomhedsrettede aktivering. Det handler om at få de ledige i job - og så kan de bagefter komme på et kursus, hvis det er relevant,” siger han.

Faldet i udgifterne skyldes i øvrigt ikke færre medarbejdere i jobcentrene, viser et andet svar fra beskæftigelsesministeren til Folketingets beskæftigelsesudvalg. Antallet af fuldtidsbeskæftigede medarbejdere i jobcentrene er stort set uændret fra 2013 til 2022, nemlig omkring 14.000.