Ny mulighed for yderkommuner: Fodbold og fællesskab skal få arbejdsløse unge i job

Land- og yderkommuner har nu mulighed for at melde sig som projektkommune, når DBU's 'Fodbold for Fremtiden'-projekt skal videreudvikles, så det kan nå ud til unge i de mindre befolkede områder.

Udgivet: 23/05/2024

Luna Skovhus

Journalist

Del artiklen:

Unge på uddannelseshjælp har i 14 kommuner kunne mødes i fodboldklubberne, og blive motiveret til at komme videre i uddannelses- eller beskæftigelses systemet som en del af Fodbold for Fremtiden-projektet.

Idéen bag projektet er, at man ved at få de unge ud i fodboldklubbernes fællesskab, kan give dem gode oplevelser, social færdigheder og en ny tiltro til deres egne evner. Målgruppen er unge mellem 15 og 29 år, der enten er tilknyttet en FGU-institution eller en kommunal ungeindsats på et jobcenter.

Bag initiativet står DBU og VELUX FONDEN, og de vil nu lave en efterfølger til beskæftigelsesprojektet, der ifølge deres egne beregninger er lykkedes med at få 53 procent af de i alt 400 tilknyttede unge videre i systemet.

Denne gang skal indsatsen målrettes unge i landets land- og yderkommunerne.

"Uanset hvor man bor i Danmark, er det vigtigt, at alle unge får chancen for at være en del af samfundets fællesskaber," siger Programchef for VELUX FONDEN Vibeke Lybecker i en fælles pressemeddelelse, og fortæller videre om det nye projekt:

"Det har vist sig, at der er behov for at videreudvikle metoderne, hvis også udsatte i unge vores land- og yderområder, hvor infrastrukturen og befolkningstætheden er mindre, skal med"

Til NB-Kommune fortæller projektchef for DBU Sjælland Tobias Nick Jensen, at man endnu ikke har indgået en konkret aftale, men at flere kommuner har allerede har udvist interesse for at blive en af de i alt seks projektkommuner, der vil få bragt fodbolden ind i ungeindsatsen.

Læs om erfaringerne med Fodbold for Fremtiden-projekter på her.

Sidst opdateret: 24/05/2024 - 14:06

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]