Mange af landets økonomiudvalgsmedlemmer får i disse uger præsenteret et første, forsigtigt bud fra forvaltningen på, hvordan regnskabet for 2024 kommer til at se ud. 

Det er endnu ikke muligt at tegne det fulde billede, men en kortlægning af budgetopfølgningerne i de 30 kommuner, hvor der har været politisk behandling af kommunens økonomiske situation, viser en lille overvægt af kommuner, hvor budgetterne indtil videre ser ud til at blive overskredet.

Det skriver NB-Økonomi.

Det drejer sig om 17 kommuner, der står til at overskride driftsbudgetterne med samlet 432 millioner kroner. Blot én kommune - Egedal - står til at gå i nul, mens 12 kommuner står til at komme ud af 2024 med et driftsregnskab på 404 millioner mindre end budgetteret.

Størst er budgetoverskridelsen i Næstved Kommune, der ifølge orienteringen til økonomiudvalgsmedlemmerne står til at overskride servicerammen med svimlende 160 millioner kroner. Efter såkaldte kompenserende tiltag reduceres mankoen dog til 99 millioner kroner.

“Det har været noget af et wakeupcall,” siger Næstveds borgmester Carsten Rasmussen (S) til NB-Økonomi.

I april måtte Næstved Kommune melde ud, at stigende udgifter til specialundervisning og anbringelser har ført til, at børne- og uddannelsesudvalgets budget i 2024 vil blive overskredet med 57,7 millioner kroner, hvis ikke politikerne griber ind. Der er nu iværksat en ekstern analyse. 

Carsten Rasmussen har et bud på en del af forklaringen.

“For at undgå, at specialundervisningen blev ved med at tære på de enkelte folkeskolers budget, flyttede vi specialundervisningen til en central pulje. Den slags kan være farligt, og det er, som om vi har set en ketchupeffekt. Fakta er i hvert fald, at vi ekskluderer 12 procent af eleverne. Det er mange, og det er ikke mindst trist rent menneskeligt, men selvfølgelig også økonomisk,” siger han. 

Som om det ikke var nok, trækker også det specialiserede socialområde, den kollektive trafik og ældreområdet udgifterne op, men her er Næstveds borgmester mere rolig ved, at udfordringerne bliver løst.

“Vi skal have lukket hullet i kassen på børne- og uddannelsesområdet, så det ikke bliver endnu større. De øvrige overskridelser er til at håndtere. Her er udvalgene allerede godt i gang,” siger Carsten Rasmussen. 

Kiær: Der må flere penge til

I Helsingør lyder forventningen fra forvaltningen, at merforbruget på alle udvalgs områder beløber sig til 49,7 millioner kroner, hvoraf de 33,2 millioner kroner er en overskridelse af servicerammen. Mens skole- og fritidsområdet står til at overskride sit budget med 41,2 millioner, tegner det specialiserede børneområde sig for en overskridelse på 8,6 millioner kroner. Udviklingen bekymrer borgmester Benedikte Kiær (K).

“Vi har oplevet og oplever stadig en stor udgiftsvækst. Vi har et behov for yderligere finansiering af det specialiserede område, og derfor håber jeg virkelig, der sker noget ved økonomiforhandlingerne i år. Vi kan nå et stykke med bedre styringsmekanismer, men der er også brug for flere midler, hvis vi skal undgå at tage midler fra almenområdet. Det gælder ikke mindst på skoleområdet,” siger hun til NB-Økonomi.

Bekymringen deles af Greves borgmester Pernille Beckmann (V), hvis forvaltning regner med et merforbrug på 13,3 millioner kroner grundet overskridelser på netop skoleområdet og det specialiserede børneområde. 

"Vi har i mange år sagt til vores folkeskoler og andre institutioner, at de må levere en handleplan, hvis de har underskud på driften. Men det går ikke længere. De kan ikke hente det ind. Derfor begynder besparelserne at forgrene sig ud i organisationen til helt andre områder. Det kan ikke blive ved," siger hun. 

Mens kommuner som Frederiksberg, Rødovre, Tårnby, Allerød, Fredensborg, Egedal, Sorø, Middelfart og Billund også melder om udfordringer med at holde budgettet på det specialiserede socialområde, lyder der i Ballerup helt andre toner. 

Her forventes et mindreforbrug på 19 millioner kroner. Det skyldes, at der “både for botilbud og støtte i eget hjem forventes færre indsatser samt lavere priser”, skriver forvaltningen og tager dog et forbehold for, at vurderingen er foretaget ret tidligt på året. 

Landets største kommune, København, topper listen over kommuner, der på nuværende tidspunkt regner med at bruge færre penge end budgetteret. Ud af kommunens samlede serviceudgifter på 31,9 milliarder kroner regner man med et mindreforbrug på 121,7 millioner kroner.