Kun få kommuner har døgnåbne handicaptoiletter. (Arkiv)

Kun få kommuner har døgnåbne handicaptoiletter. (Arkiv) - Foto: Sarah Christine Nørgaard/BT/Ritzau Scanpix

Får nyresten af at holde sig: Kun tre kommuner har døgnåbne offentlige handicaptoiletter

To partier mener, at reglerne bør ændres, så kommunerne fremover vil være forpligtet til at opsætte flere særlige handicaptoiletter.

Udgivet: 22/05/2024

Luna Skovhus

Journalist

Del artiklen:

Nyresten, dehydrering og blærebetændelse. Det er, ifølge kilder DR har talt med, de konsekvenser det har for danskere med handicap, når de er uden for hjemmet og bliver nødt til at holde sig, fordi kommunerne ikke har opstillet handicapvenlige toiletter.

Ud af landets 98 kommuner er det kun Sønderborg, Aarhus og Københavns Kommune, der har et offentligt tilgængelige og døgnåbne handicaptoiletter med loftlift og et liggeleje, som man kan ligge på, mens bukserne skal af og på. Langs de store veje er der slet ingen af disse toiletter til rådighed. Og det er langt færre, end der bør være, ifølge Dansk Handicaps Vurdering.

Organisationen mener, at der mindst skal opføres et offentligt tilgængeligt handicaptoilet med de rette hjælpemidler i de 25 største byer, og ligeledes 25 på motorvejenes største rastepladser, skriver DR.

Mediet har udført en rundspørge blandt de 25 største kommuner og adspurgt om de har planer om at få opført et offentligt tilgængeligt handicaptoilet. Her er Kolding den eneste, der kunne sætte kryds ved 'ja'.

Vil hæve kravene til kommunerne

På Christiansborg mener Danmarksdemokraterne og SF ikke, at reglerne er gode nok på nuværende tidspunkt. Kommunerne er nemlig ikke forpligtet ved lov til at sætte handicaptoiletter til rådighed - og det vil de to partier nu have lavet om på.

"De her mennesker skal selvfølgelig kunne komme på toilettet, når de har behov for det," siger Marlene Harpsøe, der er handicapordfører for Danmarksdemokraterne, til DR.

Hun har nu spurgt socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), om hun mener, at der er behov for en regelændring på området, så kravene til indretningen af handicaptoiletterne i fremtiden skal være højere.

#Enmillion stemmer går på gadenHandicaporganisationerne har siden handicapaftalen haft held til at sætte dagsordenen i flere medier. I dag vil Christiansborgs Slotsplads igen være fyldt med kampråb, taler og farverige skilte, når #Enmillionstemmer inviterer til demonstration for et værdigt liv for mennesker med handicap.

"I stedet for at løse de store problemer på tværs af vores velfærdssamfund, hører vi politikere udtale, at det specialiserede socialområde er en byrde for resten af samfundet. Og mennesker med behov for hjælp betegnes som et udgiftspres," skriver folkebevægelsen på facebookbegivenheden for demonstrationen, der i skrivende stund har 1200 tilmeldinger.

Demonstrationen forventes at vare fra klokken 17 til 19.

Sidst opdateret: 23/05/2024 - 08:54

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]